Efter § 29, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse måtte et udvalgsmedlem ikke mod betaling yde nogen præstation til den gren af kommunens forvaltning, der blev forestået af vedkommende udvalg, uden efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særlig talte derfor, i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagelse. Bestemmelsen indeholdt alene minimumskrav, og der ville derfor i kommunernes styrelsesvedtægter kunne optages bestemmelser, hvorefter der blev stillet strengere krav til de former, hvorunder kommunalbestyrelsesmedlemmer kunne indgå aftaler med kommunen.
En række leverancer, der blev udført af et firma, hvor et udvalgsmedlem var direktør og ejer sammen med to andre medejere, var ikke direkte omfattet af den nævnte bestemmelse, idet leverancerne ikke blev præsteret direkte til kommunen, men til et andet selskab. Den omstændighed, at de to medejere af udvalgsmedlemmets firma tillige var medejere af det selskab, der modtog leverancerne fra udvalgsmedlemmets firma, kunne imidlertid have dannet tilstrækkelig grundlag for overvejelser i kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der i kommunens styrelsesvedtægt burde fastsættes snævrere grænser for udvalgsmedlemmers adgang til uden offentlig licitation eller kommunalbestyrelsens vedtagelse i det enkelte tilfælde at stå i direkte eller indirekte forretningsforbindelse med kommunen. Indenrigsministeriet fandt dog ikke grundlag for kritik af kommunalbestyrelsen i det omhandlede spørgsmål.
Indenrigsministeriet tilføjede, at § 29, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse alene fastslog, under hvilke betingelser et udvalgsmedlem kunne påtage sig arbejde for eller leverancer til den gren af kommunens forvaltning, der blev forestået af vedkommende udvalg. Bestemmelsen tog derimod ikke stilling til spørgsmålet om virkningen af et kommunalbestyrelsesmedlems indgåelse af kontrakter med kommunen eller et medlems tilknytning til et firma, med hvem kommunen indgik kontrakter, i relation til den pågældendes virke i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg, herunder hvorvidt de indgåede kontrakter afskar den pågældende fra medlemskab af visse udvalg.
Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at der måtte gælde tilsvarende begrænsninger for borgmesterens forretningsforbindelse med kommunen som for udvalgsmedlemmer, jf. princippet i § 29, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriets brev af 25. november 1975 til en advokat
- 1. k.., j. nr. 1974-12012-0300-7