Et medlem af hovedstadsrådet havde klaget til Indenrigsministeriet over, at hovedstadsrådet ikke havde imødekommet medlemmets begæringer om at blive holdt løbende orienteret om planerne for bygning af elværker i hovedstadsområdet og om at få udleveret et notat, der var udarbejdet i hovedstadsrådets forvaltning.
Indenrigsministeriet udtalte, at et medlem af hovedstadsrådet efter § 12 i lov om et hovedstadsråd, jf. § 11 i lov om kommunernes styrelse, kunne indbringe for hovedstadsrådet ethvert spørgsmål om udvalgenes virksomhed, og udvalgene skulle meddele rådet de oplysninger, rådet forlangte.
Bestemmelsen gav alene et medlem af hovedstadsrådet adgang til at forlange oplysninger om bestemte, nærmere præciserede anliggender inden for et udvalgs virksomhedsområde. Bestemmelsen tillagde derimod ikke det enkelte medlem ret til at kræve sagen optaget til realitetsbehandling i rådet, idet spørgsmål herom afgjordes af rådet, ligesom det tilkom rådet at træffe beslutning om, hvorvidt der af udvalget skulle tilvejebringes nye oplysninger i anledning af et rejst spørgsmål.
Et medlem kunne således ikke ved at rejse spørgsmål i medfør af § 12 i lov om et hovedstadsråd forpligte rådsformanden eller eventuelt vedkommende udvalgsformand til i et rådsmøde at meddele medlemmet sådanne yderligere oplysninger, der måtte være fremkommet, efter at et rejst spørgsmål var besvaret. Efter Indenrigsministeriets opfattelse havde rådsformanden således ikke i medfør af § 12 i lov om et hovedstadsråd været forpligtet til at efterkomme en anmodning om at blive holdt løbende orienteret om planerne for bygning af elværker i hovedstadsområdet.
Indenrigsministeriet fandt heller ikke, at hovedstadsrådet i medfør af offentlighedsloven havde været forpligtet til at imødekomme medlemmets begæring om at blive holdt løbende orienteret om planerne for bygning af elværker i hovedstadsområdet. Offentlighedsloven hjemlede alene den, der begærede aktindsigt, en ret til at blive gjort bekendt med eksisterende dokumenter.
For så vidt angår medlemmets anmodning om få udleveret et notat, der var udarbejdet i hovedstadsrådets forvaltning, var Indenrigsministeriet enigt med Hovedstadsrådet i, at notatet ikke kunne kræves udleveret i henhold til offentlighedslovens aktindsigtsbestemmelser. Det pågældende notat var efter oplyste udelukkende udleveret til personer, der var ansat i hovedstadsrådets forvaltning, og måtte følgelig betragtes som internt arbejdsmateriale.
Det måtte imidlertid efter Indenrigsministeriets opfattelse antages, at et medlem af en kommunalbestyrelse kunne kræve at blive gjort bekendt med eksisterende materiale vedrørende et nærmere angivet spørgsmål, som var udarbejdet eller indhentet af forvaltningen, og som beroede hos forvaltningen. Adgangen for det enkelte medlem til at gøre sig bekendt med foreliggende sagsmateriale kunne dog ikke antages at omfatte et notat eller andre dokumenter, som endnu ikke var endeligt udformet og afgivet fra vedkommende sagsbehandlers side. I det foreliggende tilfælde, hvor det i sagen omhandlede, journaliserede notat var afgivet til andre medarbejdere i forvaltningen, måtte dokumentet betragtes som endeligt udformet og afgivet på en sådan måde, at sagsbehandleren ikke på egen hånd kunne træffe dispositioner med hensyn til dokumentets indhold eller fortsatte eksistens. Notatet måtte derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse kunne være genstand for medlemmernes eftersyn.
Da afgrænsningen af de dokumenter, som det enkelte medlem i det konkrete tilfælde kunne kræve at gennemse, kunne give anledning til tvivl, havde indenrigsministeriet ikke fundet anledning til på det foreliggende grundlag at udtale kritik af hovedstadsrådets handlemåde.
Efterfølgende er det enkelte medlems ret til sagsindsigt blev lovfæstet i § 9 i lov om kommunernes styrelse, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 380 af 14. juni 1995, Folketingstidende 1994-95, lovforslag nr. L 167.
Indenrigsministeriets brev af 23. februar 1982 til et medlem af hovedstadsrådet, 1.k., j.nr. 1981/1822-11