Indenrigsministeriet oplyste blandt andet i ministeriets brev af 20. januar 1983 til fællesstyrelsen, at baggrunden for, at det pågældende fællesskab var godkendt i medfør af § 60 i lov om kommunernes styrelse, var, at der f.eks. for så vidt angår ansættelse af personale var sket en indskrænkning i de enke]te deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter styrelsesloven, idet kompetencen var henlagt til fællesstyrelsen. Der kunne for så vidt godt siges at være etableret “en ny kommune” i det omfang, beføjelser, der ellers tilkom de enkelte kommunalbestyrelser, overførtes til fællesskabet som et led i overenskomsten.
Det fulgte heraf, at ingen af de to byråd i de to kommuner havde nogen direkte kompetence over for fællesstyrelsen for så vidt angår ansættelse af personale, men at byrådene måtte være henvist til at gøre deres indflydelse gældende gennem vedkommende byråds repræsentant i fællesstyrelsen.
Når der er etableret et kommunalt fællesskab, og i det omfang kompetence ved etableringen er overført fra de enkelte kommunalbestyrelser til fællesstyrelsen, har det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem i de deltagende kommuner ikke noget direkte medansvar for forvaltningen af fællesskabets forhold. De har derfor heller ikke noget krav på adgang til sagsindsigt i fællesskabets dokumenter vedrørende forhold, hvor fællesskabet har en selvstændig kompetence, således som det er tilfældet i det foreliggende
fællesskab for så vidt angår ansættelse af personale.
Det enkelte kommunalbestyrelsen i de to kommuner havde følgelig ikke noget krav på sagsindsigt for så vidt angår forhold, der henhørte under fællesstyrelsens kompetence. Såfremt et medlem af et af de to byråd imidlertid var blevet opmærksom på forhold, som medlemmet ønskede nærmere undersøgt, måtte vedkommende medlem henvises til at rejse sagen i sit eget byråd. Dette vil så ved sædvanlig flertalsbeslutning kunne pålægge sin repræsentant i fællesstyrelsen at undersøge det rejste spørgsmål nærmere og senere redegøre for resultatet af undersøgelsen i byrådet. En sådan redegørelse, der eventuelt først kan afgives, efter at byrådets medlemmer af fællesstyrelsen, havde gennemset akterne i sagen, måtte naturligvis afgives med respekt af gældende regler om tavshedspligt. Byrådet måtte herefter tage stilling til, om byrådet ønskede at foretage sig noget i anledning af den givne redegørelse.
Indenrigsministeriet udtalte endvidere følgende om ministeriets brev af 20. januar 1983 i et svar af 21. marts 1983 på spørgsmål nr. 33 fra Folketingets Kommunaludvalg :
Ved indgåelsen af den nævnte overenskomst mellem de to kommuner om skolepsykologisk virksomhed havde de to kommunalbestyrelser i de af overenskomsten omfattede forhold fraskrevet sig de beføjelser, der ellers ville have tilkommet kommunalbestyrelserne til fordel for den ved fællesskabsoverenskomsten oprettede fællesstyrelse. Det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem havde herefter ikke noget direkte medansvar for fællesskabets forhold, idet dette fremover påhvilede fællesstyrelsen. I konsekvens heraf
fandt Indenrigsministeriet, at de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke havde krav på sagsindsigt i fællesskabets dokumenter, således som de har i sager vedrørende kommunens egne forhold. De må i stedet være henvist til - hvis et forhold vedrørende fællesskabet ønskedes nærmere undersøgt at rejse sagen i deres eget byråd og søge opnået tilslutning til, at byrådet gennem sine egne medlemmer af fællesstyrelsen fik spørgsmålet undersøgt,
Indenrigsministeriet udtalte endvidere følgende om ministeriets brev af 20. januar 1983 i et svar af 21. marts 1983 på spørgsmål nr. 34 fra Folketingets Kommunaludvalg :
I de tilfælde, hvor der ved den godkendte samarbejdsaftale etableres et selvstændigt styrelsesorgan for fællesskabet, vil der ofte i aftalen være optaget bestemmelser om, i hvilket omfang den kommunale styrelseslovgivnings regler skal finde anvendelse på fællesskabets styrelsesorganer og deres virke. Om de styrelsesmæssige spørgsmål, hvorom overenskomsten er tavs, kan man ikke altid gå ud fra, at styrelseslovgivningens regler skal anvendes. Dette afhænger af, hvilket styrelsesmæssigt problem der er tale om.
Ved de kommunale fælleskaber, hvor der ikke etableres et selvstændigt styrelsesorgan for fællesskabet, idet forvaltningen af. fællesskabets anliggender sker gennem en enkelt deltagerkommunes styrelsesorganer, vil styrelseslovgivningens regler umiddelbart være gældende for den forvaltende kommunalbestyrelses virksomhed.