84.1.7. Om manglende pligt til at indhente erklæring fra økonomiudvalget, hvis det er åbenbart, at der ikke herved kan tilføres nye relevante oplysninger. Om flertallets adgang til at sætte et ulovligt forslag på dagsordenen

26-01-1984

Indenrigsministeriet udtalte, at det tilkommer kommunalbestyrelsen (dvs. kommunalbestyrelsens flertal) at beslutte, om en sag skal optages på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der i første omgang afgør, om en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse i sagen. 

Der gælder imidlertid retsregler, som sætter grænser for kommunalbestyrelsens rådighed over dagsordenen og beslutningsgrundlaget. Eksempelvis kan nævnes, at kommunalbestyrelsen ikke lovligt kan optage en sag på dagsordenen og træffe beslutning i sagen, hvis kommunalbestyrelsen herved træffer en beslutning, der strider mod lovgivningen. En kommunalbestyrelse kan heller ikke lovligt træffe afgørelse i en sag, hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Til en sags oplysning hører normalt, at der indhentes en erklæring fra vedkommende udvalg, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, jf. § 4, stk. 2, i normalstyrelsesvedtægten. Denne almindelige betingelse er for økonomiudvalgets vedkommende lovfæstet i § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Det antages imidlertid, at en kommunalbestyrelse lovligt kan beslutte, at en sag ikke skal forelægges et stående udvalg, hvis det er åbenbart, at der ikke herved kan tilføres nogen nye relevante oplysninger. Det må formentlig antages, at det samme gælder for pligten til at indhente erklæring efter § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

På den givne foranledning skal det understreges, et borgmesteren eller et mindretal i en kommunalbestyrelse ikke kan hindre en sags optagelse på dagsordenen og afstemning om sagen, selv om en vedtagelse af forslaget ville være en ulovlig beslutning. De medlemmer, der stemmer imod forslaget, kan forlange deres afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen, jf. § 13 i den kommunale styrelseslov. Disse medlemmer kan på denne måde klart frigøre sig for ansvar for en eventuel ulovlig beslutning.

 

Indenrigsministeriets skrivelse af 26. januar 1984 til en viceborgmester
- 1.k.kt., j.nr. 1984/1070/1602-1