En kommunalbestyrelse havde meddelt Indenrigsministeriet, at kommunalbestyrelsen havde vedtaget at søge kommunens segl, der forelå i fire kendte varianter, godkendt af Indenrigsministeriet og anmeldt til Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet. Kommunalbestyrelsen havde i den forbindelse forespurgt, hvorledes man skulle forholde sig for at få seglet beskyttet i alle fire varianter.
I denne anledning meddelte Indenrigsministeriet efter brevveksling med statens heraldiske konsulent:
Der er mange og væsentlige forskelle på segl og våbener. Blandt andet forudsætter våbener et skjold og tinkturer, det vil sige metaller og farver, mens segl er ensfarvede, stemplet i ensfarvet voks eller lak. Den billedlige fremstilling i en bys segl sidder normalt ikke i et skjold, men er anbragt i et cirkulært felt, der er omgivet af en inden for to koncentriske cirkler anbragt omskrift, der udtaler, at dette er den og den bys segl. Mens et våben helst skal være så enkelt som muligt for at kunne opfattes, huskes og genkendes, er de dekorative fremstillinger i bysegl ofte komplicerede, da seglene skulle anbringes på dokumenter som en garanti for disses ægtbarhed og derfor skulle være svære at eftergøre.
Den beskyttelse, kommunen fik af sit våben i 1938, beror på en blasonering, det vil sige en skrivelse i heraldisk terminologi, der ud over våbenets figurer angiver dets tinkturer, altså dets metaller og farver. Det er tvivlsomt, om en sådan beskyttelse, der beror på en blasonering, dækker de utingerede (ufarvede) segl, der dels ikke alle har samme dekorative indhold, dels ud over dette har en omskrift.
En sikker beskyttelse af kommunens segl opnås ved, at gengivelser af de pågældende segl indsendes til Indenrigsministeriet til godkendelse. Når denne godkendelse foreligger, skal seglene derefter indsendes til anmeldelse i Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet.
Indenrigsministeriets brev af 10. august 1984 til en kommunalbestyrelse
- 1.k., j.nr. 1983/1924/1216-1