84.8.6. Om den nærmere rækkevidde af straffebestemmelsen for kommunalbestyrelsesmedlemmer

16-05-1984

Ved § 1, nr. 18, i lov nr. 210 af 16. maj 1984 indførtes en ny bestemmelse i § 61 c i lov om kommunernes styrelse om strafansvar for kommunalbestyrelsesmedlemmer.
§ 61 c, stk. 1, havde følgende ordlyd: "Et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke."

I forbindelse med lovbehandlingen i Folketinget af lovforslaget, jf. FT 1983-94, lovforslag nr. L 67, besvarede indenrigsministeren en række udvalgsspørgsmål om den nærmere rækkevidde af den foreslåede § 61 c.

Indenrigsministeren oplyste bl.a., at der i § 61 c foresloges indført en regel om strafansvar for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der gjorde sig skyldig i grov tilsidesættelse af deres pligter. Reglerne i straffelovens §S 156 og 157 om straf for pligtforsømmelser i offentlig tjeneste eller hverv gjaldt nemlig ikke for kommunalbestyrelsesmedlemmer, fordi disse regler udtrykkeligt undtog hverv, hvis udførelse hvilede på offentlige valg. Straffelovens øvrige bestemmelser gjaldt imidlertid fortsat for kommunalbestyrelsesmedlemmer, og de ville derfor kunne straffes for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. (Svar på spørgsmål nr. 1)

Forslaget indebar således ingen ændring for så vidt angår sanktioner over for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der brød deres tavshedspligt. Overtrædelse af tavshedspligten straffedes derfor fortsat efter straffelovens regler herom, dvs. efter straffelovens §§ 129, 152 og 264 b. (Svar på spørgsmål nr. 27, jf. svar på spørgsmål nr. 1)

Indenrigsministeren oplyste endvidere, at der i mange tilfælde i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag ville indgå en redegørelse fra forvaltningen om sagens faktiske og retlige omstændigheder. Undertiden afsluttedes redegørelsen med en indstilling om, hvorledes sagen efter forvaltningens opfattelse burde afgøres. En sådan redegørelse skulle være juridisk korrekt, og en eventuel indstilling skulle være lovlig. Såfremt forvaltningen blev opmærksom på, at kommunalbestyrelsen/udvalget efter forvaltningens opfattelse var i færd med at træffe en ulovlig beslutning, havde forvaltningen allerede efter gældende ret pligt til at henlede borgmesterens/udvalgsformandens opmærksomhed herpå. Forvaltningen havde endvidere pligt til at pege på eventuelle ændringsmuligheder i beslutningen, hvorved denne ville kunne lovliggøres. Det påhvilede herefter borgmesteren/udvalgsformanden at gøre rede for det ulovlige indhold og eventuelle muligheder for lovliggørelse ved sagens forelæggelse i kommunalbestyrelsen/udvalget. (Svar på spørgsmål nr. 2)

Den pågældende straffebestemmelse er efterfølgende flyttet til § 61 i styrelsesloven, jf. § 1, nr. 17, i lov nr. 381 af 28. maj 2003, hvorved bestemmelsen i § 61 c, stk. 2, om, at strafferetlig påtale kun kunne ske efter tilsynsmyndighedens begæring, blev ophævet.

Indenrigsministerens besvarelse den 15. marts 1984 af spørgsmål nr. 1 og 2 stillet af Folketingets Kommunaludvalg i forbindelse med lovforslag nr. L 67, FT 1983-84

Indenrigsministerens besvarelse den 1. maj 1984 af spørgsmål nr. 27 stillet af Folketingets Kommunaludvalg i forbindelse med lovforslag nr. L 67, FT 1983-84