Udtalt, at udgangspunktet ved en fortolkning af ordene "afvigende mening" i den kommunale styrelseslovs § 13, 2. punktum må være en forudsætning om, at det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem har stemt imod en vedtaget beslutning.
I den konkrete sag, hvor byrådet var blevet pålagt at tilvejebringe en lokalplan med detaljerede krav til lokalplanens indhold, havde byrådet på disse punkter ikke haft nogen valgmulighed. I denne atypiske situation kunne en udtalelse fra en gruppes medlemmer sidestilles med en afvigende mening, selvom gruppen havde stemt for det vedtagne resultat. Udtalelsen kunne derfor ikke nægtes tilført beslutningsprotokollen.
Endvidere udtalt, at den omstændighed, at et særstandpunkt er retsstridigt, ikke i sig selv kan bevirke, at et krav om tilførsel til beslutningsprotokollen kan afvises. Den konkrete udtalelse kunne imidlertid ikke siges direkte at vedrøre det pågældende punkt på dagsordenen og kunne af denne grund ikke kræves tilført beslutningsprotokollen.
Der var intet til hinder for, at den sidstnævnte udtalelse i den foreliggende form kunne ledsage sagen ved fremsendelse til andre myndigheder.
Planstyrelsens skrivelse af 12. juli 1985 til et tilsynsråd,
- j.nr. P. 432/7/17-130/Indenrigsministeriets j.nr. 1. k.kt., 1985/1070/0917-2