En kommunalbestyrelse havde anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse vedrørende anvendelse af kommunens våben.
I § 4, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er det fastsat, at kommunevåben, der er godkendt af indenrigsministeren og er anmeldt til Direktoratet for Patentvæsenet (senere Patent- og Varemærkestyrelsen), er forbeholdt de kommunale myndigheder.
I § 132 i borgerlig straffelov er der fastsat straf af bøde for den, der forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter bl.a. kendetegn, som er forbeholdt en dansk offentlig myndighed.
Indenrigsministeriet havde hidtil i overensstemmelse med den kommunalretlige teori givet udtryk for den opfattelse, at en kommunalbestyrelse som hovedregel ikke kunne tillade andre at benytte kommunens våben. Denne opfattelse havde været begrundet i det forhold, at anbringelsen af en kommunes våben på et dokument eller en genstand måtte antages at angive en retlig tilknytning til kommunen. På denne baggrund kunne en kommunalbestyrelse kun anses for berettiget til at tillade en ikke-kommunal anvendelse af våbenet i tilfælde, hvor der ikke ville være risiko for, at anvendelsen kunne give indtryk af en retlig tilknytning til kommunen.
Den her nævnte opfattelse, som tillige var blevet delt af statens daværende heraldiske konsulent, var senere blevet draget i tvivl af Rigsarkivet, der herefter er blevet statens heraldiske konsulent. Efter Rigsarkivets opfattelse måtte en kommune være berettiget til at tillade institutioner, foreninger og andre at bruge kommunens våben, hvis der på denne made ønskedes understreget en tilknytning til kommunen, ligesom kommunen havde ret til at knytte betingelser til brugen af våbenet og til fx at gøre brugen tidsbegrænset. Rigsarkivet havde i den forbindelse anført, at det burde være en regel, at den pågældende forening el.lign. forpligtedes til at bruge kommunevåbenet i kombination med foreningens navn.
Da en ikke-kommunal anvendelse at et kommunevåben som led i et kendetegn således efter Rigsarkivets opfattelse ikke var i strid med våbenets karakter af et kende- og identifikationsmærke for kommunen, fandt Indenrigsministeriet herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en kommunalbestyrelse var afskåret fra at tillade foreninger, institutioner el. lign. med hjemsted i kommunen at benytte våbenet i forbindelse med foreningens navn.
Indenrigsministeriet meddelte herefter kommunalbestyrelsen, at kommunalbestyrelsen måtte antages at have været berettiget til at tillade en rotaryklub i kommunen at anvende kommunens våben i forbindelse med klubbens navn. Ministeriet bemærkede, at afgørelsen af spørgsmålet henhørte under domstolene.
Indenrigsministeriets brev af 2. september 1988 til en kommunalbestyrelse
- 1.k., j.nr. 1921/1213-1/1988