En kommune havde anmodet om Indenrigsministeriets godkendelse af vedtægterne for et interessentskab med en række deltagende kommuner.
Indenrigsministeriet bemærkede, at vedtægterne, når de var vedtaget af samtlige deltagende kommuner, i henhold til § 60 i lov om kommunernes styrelse skulle godkendes af den kompetente tilsynsmyndighed, jf. ministeriets nærmere anvisning heraf i brevet.
Indenrigsministeriet bemærkede for så vidt angår den kommune, i forhold til hvilken ministeriet var kompetent i henhold til et frikommuneregulativ, at ministeriet ville være indstillet på at godkende vedtægterne på en række nærmere angivne vilkår.
Indenrigsministeriet bemærkede for så vidt angår vedtægternes voldgiftsbestemmelse (pkt. 16), at voldgiftsbestemmelsen ikke kunne begrænse de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders beføjelser, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Ministeriet fastsatte i øvrigt en række nærmere angivne vilkår for vedtægternes affattelse og knyttede en række bemærkninger til vedtægtsbestemmelserne. Ministeriets tilkendegivelser og bemærkninger vedrørte blandt andet interessenternes hæftelse (pkt. 3.2.), udarbejdelse af budget og flerårige budgetoverslag (pkt. 5.1, 8.3 og 9.11), udarbejdelse af årsregnskab i overensstemmelse med det kommunale regnskabssystem (pkt. 4.3), revision af årsregnskab (pkt. 6.1), beslutningsdygtighed (pkt. 8.2.), afstemningsproceduren (pkt. 9.6. - 9.8), vilkår for udtræden (pkt. 14.3) samt bestemmelser om, at ændringer og selskabsdeltagelse krævede tilsynsmyndighedens godkendelse (pkt. 15).
Ministeriet henledte opmærksomheden på den daværende lånebekendtgørelses regler om, i hvilket omfang lån, der optoges af selskaber med kommunal deltagelse, betragtedes som kommunal låntagning, og retsvirkninger heraf (pkt. 2.1).
Ministeriet fandt, at vedtægtsbestemmelsen om interessenternes hæftelse (pkt. 3.2.) skulle affattes således, at interessenterne hæftede indbyrdes i forhold til deres partsstørrelser på gældens forfaldstidspunkt.
For så vidt angår den kritik, som enkelte kommuner efter det oplyste havde fremført vedrørende bestemmelserne om repræsentation, bemærkedes, at Indenrigsministeriet efter omstændighederne ikke fandt grundlag for at kræve ændringer i bestemmelserne. Ministeriet fandt dog, at vedtægtsbestemmelsen om repræsentantskabets beslutningsdygtighed (pkt. 8.2.) skulle affattes således, at repræsentantskabet var beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af interessenterne og mindst 50 % af interessentrepræsentanterne var repræsenteret.
Indenrigsministeriet havde endvidere lagt til grund, at bestemmelserne om afstemning (pkt. 9.6.-9.8) skulle forstås således, at udgangspunktet var, at bestyrelsens beslutninger skulle træffes ved stemmeflertal blandt medlemmerne, idet et medlem dog kunne kræve sagen forelagt for interessenterne, således at beslutningen derefter blev truffet på grundlag af de stemmevægte, der var angivet i vedtægterne (pkt. 2).
Ministeriet fandt desuden, at Indenrigsministeriet havde lagt til grund, at den udtrædende part alene havde ret til at få udbetalt sin andel af den del af egenkapitalen, som ikke var bundet i anlægsaktiver (pkt. 14.3).
Ministeriet fandt, at det skulle stå i vedtægterne, at ændringerne krævede den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse (pkt. 15.1), og at interessentskabet alene kunne oprette eller deltage i selskaber, der varetog de formål, der var angivet under pkt. 1, med den kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse (pkt. 15.2).
Indenrigsministeriets brev af 17. juni 1989 til en kommune
- 1.k.kt., j.nr. 1988/1051-3