Udtalt, at de principielle forvaltningsretlige synspunkter, der har ligget til grund for Indenrigsministeriets cirkulære af 28. oktober 1974 om offentlig udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen og kommunalt ansatte, samt den almindelige retsgrundsætning om ligelig behandling af borgerne måtte indebære, at en ansat i en amtskommunes tjeneste i det mindste havde krav på at få tilbudt sin tidligere tjenestebolig samtidig med og på samme vilkår som en anden amtskommunalt ansat.
En fravigelse af dette udgangspunkt måtte efter Indenrigsministeriets opfattelse forudsætte, at amtskommunen havde haft fornødent grundlag for at antage, at den hidtidige beboer ikke ønskede at erhverve boligen. I den konkrete sag fandt Indenrigsministeriet ikke, at amtskommunen havde haft et sådant grundlag.
Samtidig udtalt, at Indenrigsministeriet ikke havde mulighed for at ophæve en beslutning, der var bragt til udførelse, jf., § 61 i lov om kommunernes styrelse. Indenrigsministeriet bemærkede herved, at beslutningen om at sælge den tidligere tjenestebolig måtte anses for bragt til udførelse på det tidspunkt, hvor køberen havde fået kendskab til den af amtskommunaldirektøren underskrevne slutseddel.
I den forbindelse anført, at reglen i § 32 i den kommunale styrelseslov om amtsborgmesterens medunderskrivelse af dokumenter om køb og salg af fast ejendom efter ministeriets opfattelse alene kan anses for en legitimationsregel, der ikke har betydning for spørgsmålet om gyldigheden af ejendomsoverdragelsen.
Indenrigsministeriets skrivelse af 10. april 1989 til en borger
- 1. k.kt. j.nr. 1988/1070/0700-1