Udtalt, at det falder uden for tilsynsmyndighedens kompetence at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i forbindelse med en licitation har handlet i strid med licitationsretlige regler.
Det almindelige tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt kommunerne har tilsidesat lovgivningen, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse. Af forarbejderne til § 61 fremgår, at dette skal forstås som gældende ret i almindelighed, d.v.s. både skreven og uskreven ret, herunder retsgrundsætninger som f.eks. lighedsgrundsætningen. Ordet lovgivningen forstås dog i én henseende indskrænkende, idet det antages i teori og praksis, at tilsynsmyndigheden ikke kan anvendes til gennemtvingelse af krav, der grunder sig på privatretlige forpligtelser, hvis gennemtvingelse vil forudsætte, at tilsynsmyndigheden skal tage stilling til kravet.
Begrundelsen for denne begrænsning i tilsynets kompetence er, at kommunerne i disse tilfælde ikke udøver offentlig myndighed, men handler på lige fod med private. Dog skal tilsynsmyndigheden også i disse tilfælde tage stilling til, hvorvidt der foreligger en tilsidesættelse af offentligretlige retsgrundsætninger, som f.eks. lighedsgrundsætningen og retsgrundsætningen om, at en offentlig myndighed ikke ved sine dispositioner må forfølge usaglige formål.
Indenrigsministeriets skrivelse af 24. januar 1990 til en advokat
- 1. k.kt. j.nr. 1990/1079/1203-1
- omjournaliseret til 4. k.kt. j.nr. 1990/122/1203-1