Det er almindeligt, at der i forbindelse med konstitueringen efter nyvalg til de kommunale råd indgås aftaler om besættelse af borgmesterposter, viceborgmesterposter, udvalgsformandsposter m.v., men sådanne aftaler er ikke retligt bindende. Det samme gælder aftaler om nybesættelse af posterne i løbet af valgperioden.
Efter § 6, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har valg af kommunalbestyrelsens formand og næstformand (næstformænd) virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. En afkortning af borgmesterens eller en viceborgmesters funktionsperiode vil alene kunne finde sted ved, at den pågældende efter ansøgning fritages for hvervet efter § 7, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Valg af udvalgsformænd sker efter reglerne i § 22 i lov om kommunernes styrelse. Det er det enkelte udvalg selv, der vælger sin formand. Loven indeholder ingen bestemmelser om udvalgsformandens funktionsperiode, og udvalget kan til enhver tid vælge en ny udvalgsformand. Denne frihed for udvalget kan ikke med retlig bindende virkning begrænses ved aftale.
Aftaler om, at et medlem skal nedlægge sit medlemshverv eller sine udvalgsposter mv., hvis vedkommende bryder med sin gruppe, er også uden gyldighed.
Da de gældende regler efter indenrigsministerens opfattelse virkede hensigtsmæssige og tillige tilgodeså væsentlige hensyn til stabilitet og kontinuitet i kommunestyret, fandt indenrigsministeren ikke grundlag for at overveje de i spørgsmålet foreslåede ændringer i styrelseslovgivningen.
Indenrigsministerens besvarelse af 28. februar 1992 af spørgsmål nr. S 523 stillet den 21. februar 1992 til indenrigsministeren af folketingsmedlem Jan Køpke Christensen,
- j.nr. 1992/10150-1