Udtalt, at det forhold, at der er tale om en personsag, ikke i sig selv er tilstrækkeligt som begrundelse for at behandle en sag for lukkede døre. Udtrykket "personlige forhold" i normalforretningsordenens § 1, stk. 2, nr. 1, må forstås i overensstemmelse med afgrænsningen i forvaltningsloven af, hvilke oplysninger om enkeltpersoner der er fortrolige og dermed undergivet tavshedspligt.
I forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6, er således angivet de hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning om en persons forhold må anses for fortrolig. Bestemmelsen omfatter først og fremmest oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold. Oplysninger om foreningsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer samt misbrug af nydelsesmidler og lignende vil ligeledes typisk være omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder oplysning om familiemæssige forhold og oplysning om indtægts og formueforhold, som ikke umiddelbart er tilgængelige for andre.
Hvis der ved en sags behandling vil fremkomme eller forventes at fremkomme fortrolige, personlige oplysninger, vil hele sagen normalt skulle forhandles for lukkede døre. En formodning om, at der eventuelt vil kunne fremkomme oplysninger af fortrolig karakter, vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde en dørlukning.
Indenrigsministeriets brev af 17. marts 1994 til Folketingets Kommunaludvalg
- 1. k.kt. j.nr. 1994/10151-16