I Indenrigsministeriets besvarelse af 8. marts 1995 af folketingsspørgsmål nr. S 1049 tilkendegav ministeriet bl.a.:
"Et medlem, der har stemt imod en beslutning eller undladt at stemme, har således krav på, at den afvigende mening, medlemmet ved stemmeafgivningen har tilkendegivet, bliver tilført beslutningsprotokollen. Herudover har medlemmet krav på, at medlemmets afvigende mening om, hvad udvalget burde have besluttet, kort tilføres beslutningsprotokollen."
Udtalt, at ministeriets svar skal forstås således, at et medlem, der har stemt imod eller undladt at stemme, har ret til at få protokolført, at den pågældende har stemt imod eller undladt at stemme, dvs. selve stemmeafgivningen.
Når ministeriet i besvarelsen har tilføjet, at medlemmet herudover har krav på, at der i beslutningsprotokollen kort tilføres medlemmets afvigende mening om, hvad udvalget burde have besluttet, er det herved forudsat, at der er overensstemmelse mellem den afvigende mening, der ønskes protokolført, og den pågældendes stemmeafgivning.
Når et medlem har undladt at stemme, vil det derfor i praksis kun være en afvigende mening om procedurespørgsmål, der kan kræves tilført beslutningsprotokollen. Ved at undlade at stemme har det pågældende medlem netop tilkendegivet, at medlemmet ikke har taget stilling til realitetsspørgsmålet.
Endvidere udtalt til en af kommunen fremsendt protokoludskrift fra et møde i kommunens børne- og kulturudvalg, at stemmeforklaringen fra de to medlemmer, der undlod at stemme, om, at "de følger forvaltningens indstilling'', efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke burde have været tilført beslutningsprotokollen, idet denne stemmeforklaring giver udtryk for en stillingtagen til sagens realitet, der ikke er i overensstemmelse med de pågældendes stemmeafgivning.
Indenrigsministeriets brev af 19. juli 1995 til et byråd
- 1. k.kt. j.nr. 1995/10150-20