Udtalt, at det forhold, at afgørelsen af, hvordan lokallønsmidler skulle fordeles blandt en kommunes ansatte, skete på grundlag af en aftale mellem kommunen og den pågældende forhandlingsberettigede organisation og ikke blev besluttet ensidigt af kommunen, betød, at der efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke var tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Den omstændighed, at en kommunalt ansat, der var blevet indstillet til lokalløn, men som ikke fik det, ikke var medlem af pågældende forhandlingsberettigede organisation, indebar ikke, at der i forhold til vedkommende blev tale om en afgørelse.
På denne baggrund udtalt, at det ikke var ulovligt, at en kommune ikke havde givet en efter forvaltningsloven fyldestgørende begrundelse for manglende tildeling af lokalløn.
Der kan nærmere henvises til Folketingets Ombudsmands årsberetning for 1990, side 355 f.
Indenrigsministeriets brev af 17. oktober 1995 til en borgers advokat
– 4. k.kt. j.nr. 1995/122/101-121