Generelt udtalt, at kommuner, i den udstrækning det ikke er lovreguleret, lovligt kan udføre kollektiv trafikvirksomhed, herunder færgetransport, for at sikre en hensigtsmæssig infrastruktur i kommunen.
Endvidere udtalt, at en kommune kan drive eller yde støtte til en kollektiv færgetrafikforbindelse til og fra kommunen, når kommunen har en særlig interesse i at opretholde en sådan forbindelse for derved at sikre de kollektive trafikforbindelser til og fra kommunen. Dette er tillige forudsat ved § 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.
Det er dog en betingelse, at den pågældende færgetrafikforbindelse ikke er i strid med den overordnede landsplanlægning på området, og at kommunen ikke driver den pågældende færgetrafikforbindelse med det formål at opnå et overskud herved.
Endvidere udtalt, at § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, ikke er til hinder for, at en kommune, der modtager tilskud efter denne bestemmelse, selv varetager driften af den eller de pågældende færgetrafikforbindelser. Det kommunale tilskud til lettelse af besejlingsforholdene, som det statslige tilskud til kommunen er betinget af, ydes i så fald ved, at driften af færgetrafikforbindelserne giver et underskud, som finansieres af kommunen.
I den konkrete sag fandt Indenrigsministeriet, at de to kommuner havde en sådan særlig kommunal interesse i at sikre besejlingsmulighederne til og fra øen, at de lovligt i et kommunalt fællesskab kunne varetage færgeforbindelserne til og fra øen. De øvrige betingelser for at varetage færgedriften var ligeledes opfyldt.
Indenrigsministeriets brev af 18. januar 1996 til en borger
- 2. k.kt. j.nr. 1994/1126/443-1