En borger havde rettet henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende en kommunes praksis i forbindelse med pålæggelse af gebyr for erindringsskrivelser.
Det fremgik af sagen, at borgeren efter sidste rettidige betalingsdag for indbetaling af ejendomsskattens første rate og samme dag, som kommunen sendte en erindringsskrivelse til borgeren, hvor der pålagdes et gebyr på 100 kr. havde betalt det forfaldne beløb via postvæsenet.
Indenrigsministeriet udtalte, at det fremgik af bemærkningerne til bestemmelsen i gebyrlovens § 2, stk. 2, at gebyret havde karakter af et ekspeditionsgebyr, der var knyttet til den ekstra administration, som udskrivning af erindringsskrivelser gav anledning til.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse fulgte det af gebyrlovens § 2, stk. 2, og dens forarbejder, at den pågældende ydelse ikke var betalt rettidigt, at der var udsendt en erindringsskrivelse, og at ydelsen ikke havde kunnet konstateres indbetalt på tidspunktet for udsendelsen af erindringsskrivelsen.
Indenrigsministeriet lagde til grund, at borgerens indbetaling af ejendomsskattens første rate ikke var rettidig, og at forsinkelsen havde givet anledning til, at udskrivelse af en erindringsskrivelse var blevet iværksat. Indenrigsministeriet måtte endvidere lægge til grund, at kommunen ikke ved afsendelsen havde mulighed for at konstatere, at borgeren samme dag havde indbetalt beløbet.
På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde handlet i strid med gebyrloven ved at påligne og fastholde det omhandlede gebyr på 100 kr.
Indenrigsministeriets brev af 26. februar 1996 til en borger
- 4.k.kt., j. nr. 1994/1171/187-2