Indenrigsministeriet udtalte på forespørgsel fra Bygge- og Boligstyrelsen, at der ikke i den lovgivning, der henhørte under Boligministeriet, sås at være fastsat regler om opkrævning af gebyr eller morarenter ved for sen tilbagebetaling af beboerindskudslån ydet i henhold til lov om individuel boligstøtte. Det fremgik af § 49, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, at krav om tilbagebetaling af boligstøtte, herunder beboerindskudslån, var tillagt udpantningsret.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at en kommunalbestyrelse følgelig i medfør af gebyrlovens § 2, stk. 2, kunne beslutte, at der skulle opkræves gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser i forbindelse med tilbagebetaling af beboerindskudslån. Det bemærkedes herved, at det i forbindelse med fastsættelse af gebyr ikke var afgørende, om et krav opkræves af en kommune på egne vegne eller inddrives på vegne af andre myndigheder.
Med hensyn til adgangen til at opkræve morarenter udtalte Indenrigsministeriet, at betingelserne for, at en kommunalbestyrelse kunne træffe beslutning om opkrævning af morarenter i henhold til gebyrlovens § 3 var, at der ikke i den øvrige lovgivning var særlige regler om opkrævning af morarenter ved for sen betaling af den omhandlede ydelse, at ydelsen var tillagt udpantningsret, og at ydelsen opkrævedes af kommunen. Der kunne således alene træffes beslutning om betaling af morarenter af krav, for hvilke kommunen selv var kreditor.
Som nævnt var der tillagt krav om tilbagebetaling af beboerindskudslån udpantningsret, og der var ikke fastsat særlige regler om opkrævning af morarenter på dette område. Afgørende for adgangen til at opkræve morarenter var følgelig, i hvilket omfang der var tale om krav, for hvilke kommunen selv var kreditor.
Bygge- og Boligstyrelsen havde oplyst over for Indenrigsministeriet, at kommunerne i de tilfælde, hvor staten stillede 50 % eller 100 % af udgifterne til udlånsmidler til rådighed, afregnede indbetalte renter og afdrag samt eventuelle indekstillæg, der tilfaldt kommunen, til staten efter samme princip. I forbindelse med tilbagebetaling af beboerindskudslån tilfaldt der således løbende en kommune den samme andel af det indkomne beløb, som kommunen havde tilvejebragt i det oprindelige lånebeløb. Kommunen var dermed kreditor i gebyrlovens forstand for så vidt angår kommunens andel af restancen, og gebyrlovens § 3 kunne finde anvendelse i forbindelse med for sen indbetaling af beboerindskudslån ydet efter kapitel 10 eller 11 i lov om individuel boligstøtte for så vidt angår kommunens andel af restancen. Der var derimod ikke hjemmel til at opkræve morarenter af statens andel.
Indenrigsministeriets brev af 11. april 1996 til Bygge- og Boligstyrelsen
- 4.k.kt., j. nr. 1995/1170-13