Udtalt, at det i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og den juridiske litteratur er antaget, at kommuner og amtskommuner efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) uden hjemmel i skreven lov i vid udstrækning kan varetage opgaver, der er begrundet i miljøhensyn.
Det er i den forbindelse antaget, at specielt miljøforbedringers sygdomsforebyggende karakter udgør en interesse, som en kommune lovligt kan varetage.
I overensstemmelse med nyere litteratur og praksis er det dog en forudsætning for en kommunes adgang til at varetage opgaver på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne, at den skrevne lovgivning ikke indeholder bestemmelser, der regulerer kommunens adgang til at varetage de pågældende hensyn (hensynene til miljøet og til folkesundheden), f.eks. ved påbud eller forbud.
En kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre foranstaltninger antages herudover at være begrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Dette kriterium indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bredere kreds af kommunens borgere til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, som udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkelte virksomheder. En kommune kan således ikke erhverve et areal med henblik på at begunstige enkeltpersoner eller enkelte virksomheder.
Det anførte almennyttekriterium indebærer endvidere, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan overtage forpligtelser, som efter lovgivningen påhviler grundejerne, som f.eks. bortskaffelse af spildevand og affald.
Indenrigsministeriet fandt på den baggrund, at en kommune uden lovhjemmel kan erhverve arealer med henblik på at varetage hensyn til forsyning af kommunens borgere med rent drikkevand. Det er imidlertid en forudsætning, at kommunen ikke herved yder støtte til grundejere til opfyldelse af forpligtelser, der ifølge lovgivningen påhviler grundejere. Kommunens adgang til at erhverve arealer med det nævnte hensyn for øje må endvidere være begrænset af kommunens adgang efter miljøbeskyttelsesloven eller anden miljølovgivning til at udstede påbud eller forbud, hvorved det pågældende hensyn kan varetages. Endelig må kommunens erhvervelse af et areal ikke finde sted med henblik på at begunstige enkeltpersoner eller enkelte virksomheder.
Endvidere udtalt, at en kommune, der har erhvervet et areal i overensstemmelse med de ovenfor nævnte forudsætninger, under nærmere angivne betingelser har adgang til at bortforpagte, sælge eller på anden måde anvende arealet.
Indenrigsministeriets brev af 29. august 1997 til Miljø- og Energiministeriet
- 2. k.kt. j.nr. 1997/ 11022/37-1