En kommunalbestyrelse henvendte sig til Indenrigsministeriet med oplysning om, at kommunalbestyrelsen havde et kommunalbestyrelsesmedlem, der var blevet fast udstationeret i København, men havde opretholdt sin bopæl i Løgumkloster Kommune, hvor han havde kone og børn.
Kommunalbestyrelsen var interesseret i, at den pågældende blev ydet befordringsgodtgørelse fra sit arbejdssted til møder i Kommunalbestyrelsen. De var endvidere interesseret i at få oplyst, om kommunalbestyrelsen har ret til at udbetale ydelsen i de situationer, hvor der ikke er pligt til at yde befordringsgodtgørelse, jf. kommunestyrelseslovens § 16, stk. 10.
Indenrigsministeriet udtalte, at § 16, stk. 10, litra a først og fremmest må tages at tage sigte på transport fra bopælen til det sted, hvor det kommunale hverv udøves. Indenrigsministeriet ville dog ikke afvise, at der efter bestemmelsen tillige kunne være krav på godtgørelse af transportomkostninger også fra et arbejdssted uden for kommunegrænsen til mødestedet, hvis det under hensyn til transporttiden og de hermed forbundne udgifter måtte anses for naturligt, at den pågældende deltog i mødet mv.
Indenrigsministeriet henviste herefter til Nexø-sagen (Resumédatabasen 96.5.1) og udtalte, at den foreliggende sag ikke adskilte sig væsentligt fra Nexø-sagen, og at kommunen derfor ikke var forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse. Det fulgte heraf, at kommunen heller ikke var berettiget til det. Indenrigsministeriet udtalte, at grænsen, mellem hvornår kommunen var forpligtet og berettiget, var den samme, men at der forelå et skøn.
Indenrigsministeriet tilføjede, at såfremt kommunalbestyrelsen tilrettelagde sine møder, så det pågældende medlem normalt havde mulighed for at deltage i forbindelse med weekendbesøg på bopælen, ville der ikke opstå spørgsmål om godtgørelse af rejseudgifter, idet rejsen under disse omstændigheder ikke ville være forbundet med hvervet.
Indenrigsministeriets telefonnotat af 16. april 1997 til en kommunalbestyrelse