Et tilsynsråd havde stillet Indenrigsministeriet en række spørgsmål vedrørende forståelsen af § 16, stk. 1, litra b, § 16, stk. 5, og § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, som affattet ved lov nr. 380 af 14. juni 1995.
Ad 1. Tilsynsrådet havde spurgt, hvorvidt der ville være noget til hinder for at ændre vedtægterne for visse selvejende institutioner og kommunale fællesskaber organiseret som fonde eller interessentskaber, således at de pågældende fonde/interessentskaber udbetalte diæter til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som af kommunalbestyrelsen var udpeget til de pågældende bestyrelse.
Indenrigsministeriet udtalte, at der ikke efter den kommunale styrelseslov var noget til hinder for, at der i vedtægter for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner m.v., hvori kommunalbestyrelsen var repræsenteret med et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer, kunne være fastsat bestemmelse om særlig vederlæggelse.
Om vedtægtsændringer med henblik på indførelse af sådanne bestemmelser konkret kunne gennemføres, og hvad der i givet fald krævedes, afhang af de for den pågældende institution mv. gældende regler og procedurer for vedtægtsændringer. Sådanne ændringer ville f.eks. i visse tilfælde kræve godkendelse af den kommunale tilsynsmyndighed.
Ad 2. Tilsynsrådet havde spurgt, hvorvidt kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen til bestyrelser for selvejende institutioner/kommunale fællesskaber, der ifølge sine dagældende vedtægter udbetalte diæter til bestyrelsesmedlemmer, fortsat måtte oppebære disse diæter, eller om honoreringen for disse poster måtte være omfattet af det faste vederlag.
Indenrigsministeriet udtalte, at det ved den dagældende affattelse af § 16 i lov om kommunernes styrelse var fastsat, at der blev ydet alle kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast vederlag, der omfattede deres udførelse af de i stk. 1 opregnede hverv. Der var tale om en udtømmende opregning. Bestemmelsen udelukkede imidlertid ikke, at et kommunalbestyrelsesmedlem på andet grundlag modtog særskilt vederlæggelse for udførelsen af et kommunalt hverv.
Det fremgik af bemærkningerne til § 16, stk. 1, litra b, at der i vedtægter for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner m.v., hvori kommunalbestyrelsen er repræsenteret med et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer, kunne være fastsat bestemmelse om særlig vederlæggelse.
Ad 3. Tilsynsrådet havde spurgt, om der med kommunalbestyrelsens eventuelle godkendelse i de nævnte selvejende institutioner/kommunale fællesskabers vedtægter kunne træffes beslutning om honorering af formanden, herunder om formandshonorar kunne oppebæres af et af kommunalbestyrelsen udpeget bestyrelsesmedlem, herunder et medlem, der i forvejen var honoreret som formand for et stående udvalg.
Indenrigsministeriet henviste til cirkulæreskrivelse af 4. marts 1981, hvori der var fastsat retningslinjer for vederlæggelsen af hverv som medlem af bestyrelsen for selskaber, som helt eller delvis var i offentligt eje. De principper, som var kommet til udtryk i cirkulæreskrivelsen, fandt fortsat anvendelse.
Som det fremgik af cirkulæreskrivelsen, var det udgangspunktet, at der kun blev vederlagt efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse, det vil sige med udbetaling af mødediæter. I de tilfælde, hvor forberedelsen til møder gik ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der forelå en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte var knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser og lign., kunne en fast vederlagsordning være berettiget.
Indenrigsministeriet bemærkede endvidere blandt andet, at der ikke var noget til hinder for, at et kommunalbestyrelsesmedlem eller en udvalgsformand, der var bestyrelsesmedlem i et kommunalt fællesskab, en selvejende institution eller lignende, modtog et fast vederlag som formand, når der på andet grundlag var fastsat særskilt bestemmelse om vederlæggelse.
Det forhold, at et sådant særskilt vederlag stammede fra hverv inden for udvalgsformandens ressortområde, havde således ikke betydning for, om en udvalgsformand kunne modtage vederlaget.
Ad 4. Tilsynsrådet havde spurgt, om kommunalbestyrelsesmedlemmer, der havde valgt at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og som var udpeget til at sidde i bestyrelser for selvejende institutioner, kommunale fællesskaber m.v., med henvisning til § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse ville være afskåret fra at oppebære tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med de møder i de institutioner m.v., hvor det af vedtægterne fremgik, at der blev ydet bestyrelsesmedlemmerne mødediæter.
Indenrigsministeriet udtalte blandt andet, at som anført i bemærkningerne til § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse ville et kommunalbestyrelsesmedlem, der modtog honorar, diæter eller anden vederlæggelse f.eks. fra et kommunalt fællesskab eller aktieselskab eller i medfør af særlovgivning, være afskåret fra at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til stk. 5 for varetagelse af det pågældende hverv.
Ad 5. Tilsynsrådet havde spurgt, om et bestyrelsesmedlem ville kunne fraskrive sig retten til mødediæter for derved at opnå erstatning for den tabte arbejdsfortjeneste.
Indenrigsministeriet udtalte, at § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse indebar, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der havde ret til vederlæggelse m.v., ikke ved at fraskrive sig denne ret kunne opnå ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigsministeriets skrivelse af 7. februar 1997 til et tilsynsråd
- 4.k., j.nr. 1996/1306/661-1, Forvaltningsjura