Indenrigsministeriet udtalte generelt følgende:
Det forhold, at en sag i dagsordenen er anført som en drøftelse af et nærmere angivet kommunalt anliggende, udelukker efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke i sig selv, at der under behandlingen af dagsordenspunktet kan fremsættes forslag til beslutninger. Realitetsforslag, der i den forbindelse måtte blive fremsat, kan imidlertid ikke bringes til afstemning mod et medlems protest
For så vidt angår ændringer af styrelsesvedtægten gælder der imidlertid særlige procedureregler, idet sådanne forslag skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med 6 dages mellemrum, jf. styrelseslovens § 2, stk. 2. Baggrunden herfor er blandt andet et ønske om at sikre, at spørgsmålet om styrelsesvedtægtens indhold får en grundig behandling i kommunalbestyrelsen.
Lovens krav om to behandlinger af forslag til ændringer af styrelsesvedtægten må efter Indenrigsministeriets opfattelse indebære, at det skal fremgå af dagsordenen, at der er tale om et forslag til ændring af styrelsesvedtægten. Indeholder dagsordenen ikke en sådan angivelse, kan en behandling af forslag til ændring af styrelsesvedtægten kun betragtes som en 1. behandling, såfremt alle mødedeltagerne er enige herom, dvs. i så fald behandles sagen som en sag uden for dagsordenen.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at bydelsrådets behandling af det omhandlede dagsordenspunkt på grundlag af det i sagen oplyste ikke havde kunnet betragtes som en 1. behandling af et forslag til ændring af styrelsesvedtægten.
Indenrigsministeriets brev af 9. marts 1998
- j.nr. 1998/1070/103-3