I de kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, har kommunalbestyrelsen, medmindre andet udtrykkeligt måtte være fastsat, adgang til at træffe bestemmelse om, hvordan kommunalbestyrelsens repræsentanter skal varetage kommunens interesser i forbindelse med afstemningen om en sag i fællesskabets styrende organer. Kommunalbestyrelsens beslutning herom har også bindende virkning for repræsentanter, der er udpeget af et mindretal i kommunalbestyrelsen. Også i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har udpeget andre end medlemmer af kommunalbestyrelsen, antages det, at medlemmerne af det pågældende organ er underkastet samme instruktionsbeføjelse fra kommunalbestyrelsen som dennes medlemmer.
Det er imidlertid ikke alene i forhold til kommunale fællesskaber, at der består en adgang for kommunalbestyrelsen som det organ, der styrer kommunens anliggender, jf. § 2 i lov om kommunernes styrelse, til at udøve instruktionsbeføjelse over for indvalgte medlemmer i en bestyrelse. Dette er også forudsat i § 68 a i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår af § 68 a, at kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse er begrænset, når der er tale om selskaber m.v., der også varetager ikke-kommunale opgaver ( 68 a, stk. 1), og at kommunalbestyrelsen er uden instruktionsbeføjelse over for bestyrelsesmedlemmer i selskaber m.v., der udelukkende varetager ikke-kommunale opgaver ( 68 a, stk. 2).
Ved stillingtagen til, hvorvidt kommunalbestyrelsen kan antages at have en instruktionsbeføjelse over for et medlem, som kommunalbestyrelsen har indvalgt i bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., må der lægges vægt på dels den lovgivning, der gælder for vedkommende selskab m.v., dels baggrunden for, at kommunalbestyrelsen har udpeget medlemmer til bestyrelsen.
I henhold til aktieselskabsloven er en aktionær afskåret fra at meddele en eventuel repræsentant i et aktieselskabs bestyrelse bundet mandat. En kommune vil derfor som aktionær være henvist til at gøre sin indflydelse gældende på selskabets generalforsamling. Hvis et bestyrelsesmedlem er direkte udpeget af kommunalbestyrelsen på baggrund af en bestemmelse herom i vedtægterne eller i en aktionæroverenskomst, vil der dog kunne være en instruktionsbeføjelse fra kommunalbestyrelsen.
For så vidt angår bestyrelser i selvejende institutioner og fonde vil en instruktionsbeføjelse over for et medlem ikke kunne anses for udelukket ud fra fondsretlige hensyn. Som følge af det krav om selvstændighed, som er en del af fondsbegrebet, antages det dog at være i strid med fondsretlige grundsætninger, hvis bestyrelsen eller dens flertal er underkastet instruktionsbeføjelse fra stifteren eller en anden. Såfremt bestyrelsen eller dens flertal er udpeget af en kommunalbestyrelse, vil kommunalbestyrelsen derfor ikke have instruktionsbeføjelse over for de medlemmer, som kommunalbestyrelsen har indvalgt.
For så vidt angår interessentskaber og andelsselskaber indeholder lovgivningen ikke bestemmelser, der afskærer kommunalbestyrelsen fra at meddele et bestyrelsesmedlem bundet mandat. Såfremt bestyrelsen i henhold til vedtægterne for selskabet er valgt af repræsentantskabet, må der imidlertid være en formodning for, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt er afskåret fra at meddele et bestyrelsesmedlem bundet mandat. De deltagende kommunalbestyrelser vil i sådanne tilfælde formentlig være henvist til at gøre deres indflydelse gældende på repræsentantskabets møder.
Ud over den lovgivning, der gælder for vedkommende selskab m.v. må der som nævnt lægges vægt på baggrunden for, at en kommunalbestyrelse har udpeget medlemmer til en bestyrelse. Hvis baggrunden ikke har været et ønske om at varetage kommunens interesser, men derimod at sikre lokalkendskab, særlig sagkundskab eller lignende i bestyrelsen, vil kommunalbestyrelsen som udgangspunkt være afskåret fra at meddele bundet mandat.
I det omfang en kommunalbestyrelse har instruktionsbeføjelse, omfatter den i materiel henseende alle spørgsmål, hvor kommunens interesser ønskes varetaget. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om der i en konkret sag foreligger en sådan interesse for kommunen, at kommunalbestyrelsen finder anledning til at træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens repræsentanter i det pågældende organ skal være forpligtet til ved stemmeafgivning at følge kommunalbestyrelsens vedtagelse. Der antages derimod ikke at kunne gives bundet mandat, når det pågældende organs egne interesser drøftes. Der er således normalt ikke nogen saglig grund til, at kommunalbestyrelsen skulle give bundet mandat vedrørende fastsættelse af f.eks. mødetider i et fællesskabsorgan, da der her ikke er tale om kommunens anliggende.
Uden for de ovenfor nævnte tilfælde falder de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til et organ, der ved lov er tillagt en selvstændig afgørelseskompetence. De medlemmer, som kommunalbestyrelsen vælger til sådanne organer, er, medmindre andet udtrykkeligt måtte være fastsat, ikke underkastet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse.
Indenrigsministerens besvarelse af 25. maj 1998 af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Kommunaludvalg stillet den 31. marts 1998
- 1.k.kt., j.nr. 1998/10151-8