En amtskommune havde anmodet Indenrigsministeriet, om en mandlig amtsborgmesters mulighed for at få vederlag under sin barselsorlov.
Arbejdsministeriet havde oplyst, at amtsborgmesteren ikke kunne anses for omfattet af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse, barselsorlov m.v., da amtsborgmesteren ikke kunne anses for lønmodtager.
Indenrigsministeriet udtalte, at der i princippet ville være ret til vederlag i indtil 9 måneder ved fravær på grund af barsel, idet det dog afhang af amtsrådets beslutning, om amtsborgmesterens forfald kunne begrunde stedfortræderindkaldelse, og dermed om betingelserne til forhindringen – barsel – således kunne anses for opfyldt.
Det fremgik af notatet, at ministeriet fandt det rettest, uanset at amtsborgmesteren ikke havde ret til barselsorlov i henhold til særlovgivningens regler, at anvende bestemmelsen i den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 31, stk. 2 (bekendtgørelse nr. 861 af 21. november 1997), når der skulle tages stilling til, hvornår vederlæggelse ophørte.
Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen om ret til vederlag under sygdom m.v. efterfølgende er flyttet til vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021.
Indenrigsministeriets skrivelse af 28. maj 1997 til KL
- j.nr. 1997/1304/537-1