Et byrådsmedlem havde rettet henvendelse til Indenrigsministeriet med et spørgsmål om, hvorvidt et udvalg kunne beslutte at yde kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast antal færgebilletter til to øer i kommunen som befordringsgodtgørelse i stedet for som tidligere at yde frikort til færgerne.
Indenrigsministeriet oplyste indledningsvis, at § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse kun gav adgang til dækning af positive udgifter, men at dette ikke var til hinder for, at der fastsattes generelle godtgørelsessatser, når dette blot skete under hensyn til de faktiske omstændigheder. Uanset muligheden for at fastsætte generelle godtgørelsessatser kunne kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning om en begrænsning af medlemmernes krav på godtgørelse.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse ikke var til hinder for, at der blev truffet en generel beslutning om at yde byrådsmedlemmer befordringsgodtgørelse gennem en fast ydelse af 10 færgebilletter årligt, forudsat at dette var udtryk for de faktiske omkostninger ved rejser med henblik på varetagelse af de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte hverv.
Det måtte endvidere antages, at byrådsmedlemmer, der dokumenterede større udgifter til færgebilletter til varetagelse af de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte hverv, havde krav på godtgørelse af disse udgifter.
Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at der generelt var fri adgang til, at kommunalbestyrelsen kunne overlade det til et udvalg eller til kommunens administration at udøve en kompetence, medmindre andet var fastsat eller forudsat i lovgivningen. Der syntes ikke at være grundlag for at antage, at der med hensyn til fastsættelsen af eventuelle faste omkostningssatser – der ikke afskar et medlem fra at få godtgjort eventuelle yderligere positive udgifter til befordring – gjaldt et forbud mod, at kommunalbestyrelsen delegerede sin kompetence til et udvalg eller til forvaltningen.
Indenrigsministeriet udtalte endelig, at i det omfang der måtte være tale om befordringsudgifter i forbindelse med et byrådsmedlems udførelse af aktiviteter efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse skulle kommunalbestyrelsen ifølge § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse træffe beslutning om at yde godtgørelsen, idet denne ikke var obligatorisk. Det kunne ikke antages, at kommunalbestyrelsen kunne delegere denne beslutning til et udvalg eller til forvaltningen. Indenrigsministeriet udtalte dog videre, at såfremt kommunalbestyrelsen besluttede at yde befordringsgodtgørelse for § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse for bestemte hverv, måtte beslutning om eventuelle faste satser i denne forbindelse kunne delegeres til udvalg eller forvaltning på tilsvarende måde som ved faste satser efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriets telefonnotat af 12. maj 1999 vedrørende henvendelse fra et byrådsmedlem
- 4.k.kt.