KL havde spurgt Indenrigsministeriet om, hvorvidt den første funktionsperiode skulle indgå i beregningsgrundlaget for efterløn (senere ændret til: eftervederlag) i tilfælde, hvor en borgmester havde fungeret i to ikke-sammenhængende perioder.
Indenrigsministeriet udtalte, at spørgsmålet ikke var utvivlsomt, men at det var ministeriets opfattelse, at funktionstiden i ikke-sammenhængende perioder ikke skulle lægges sammen ved udbetaling af efterløn til en borgmester.
Det fremgik af notatet, at det fandtes at være i bedst overensstemmelse med formålet med efterlønsordningen, at der i ”funktionstiden” i vederlagsbekendtgørelsens § 20 alene medregnedes den seneste (sammenhængende) periode, hvori den pågældende havde stået uden for arbejdsmarkedet som følge af varetagelsen af hvervet som borgmester. Det var derfor ministeriets opfattelse, at den første funktionsperiode ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget for udbetaling af efterløn i tilfælde, hvor en borgmester havde fungeret i to ikke-sammenhængende perioder, og at funktionstiden ved beregning af grundlaget for efterløn således ikke skulle ske på samme måde som funktionstiden ved beregning af grundlaget for egenpension.
Det tilføjes, at det af den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 20, stk. 1, (bekendtgørelse nr. 861 af 21. november 1997) alene fremgik, at efterløn til en borgmester ydedes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, funktionstiden havde varet, svarede til 1½ gange det sidst ydede borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag, og at det af den efterfølgende vederlagsbekendtgørelses § 20, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002) og af senere vederlagsbekendtgørelser fremgik, at efterlønnen blev beregnet på grundlag af hvert påbegyndt hele år, borgmesterens sammenhængende funktionstid havde varet.
Indenrigsministeriets telefonnotat af 7. september 1999 vedr. en henvendelse fra KL
- 4. kommunekontor