En kommunalbestyrelse havde anket til Indenrigsministeriet et tilsynsråds beslutning om suspension af visse dele af de af kommunalbestyrelsen vedtagne kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v. efter de dagældende bestemmelser i §§ 71 og 72 i lov om social service.
1. Indenrigsministeriet bemærkede generelt følgende om suspensionsbeføjelsen:
Af forarbejderne til § 61 i lov om kommunernes styrelse (Folketingstidende 1989/90, Tillæg A, sp. 5219f) fremgik, at suspensionsbeføjelsen var indført for at sikre, at tilsynsmyndigheden kunne tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag forud for stillingtagen til en kommunal afgørelses lovlighed uden at blive afskåret fra annullation som følge af, at beslutningen i mellemtiden var bragt til udførelse.
Anvendelsen af annullationsbeføjelsen var betinget af, at der forelå en klar ulovlighed, men ifølge sagens natur kunne der ikke opstilles et tilsvarende krav som betingelse for udøvelse af suspensionsbeføjelsen. Ved suspension kunne det alene kræves, at der forelå en rimelig grad af sandsynlighed for, at den undersøgelse, der fandt sted i suspensionsperioden, ville føre til afsløring af en ulovlighed, der havde den klarhed, som krævedes til annullation.
Det var forudsat, at suspensionsbeføjelsen kun anvendtes, hvis der var en bestyrket mistanke om en ulovlighed af en vis grovhed. Det var endvidere forudsat, at sager, hvor suspensionsbeføjelsen anvendtes, behandledes med den fornødne hurtighed.
2. Indenrigsministeriet bemærkede herefter følgende om spørgsmålet om den konkrete anvendelse af suspensionsbeføjelsen:
Indenrigsministeriet var på grundlag af blandt andet Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter de dagældende bestemmelser i §§ 71 og 72 i lov om social service af den opfattelse, at de af kommunalbestyrelsen vedtagne kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v. efter § 71 og § 72 i lov om social service ikke var beslutninger, der havde retsvirkninger udadtil. Kvalitetsstandarderne anvendtes blandt andet som administrationsgrundlag og styringsinstrument i forhold til de konkrete afgørelser om, hvilke tilbud om hjælp der skulle gives.
På grundlag af de foreliggende oplysninger fandt Indenrigsministeriet, at der forelå en rimelig grad af sandsynlighed for, at Tjele Kommune på grundlag af den beslutning om alene at yde hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, hvis modtageren tillige ydedes hjælp til daglig personlig hjælp og pleje, som de af den pågældende kommunalbestyrelse vedtagne kvalitetsstandarder var udtryk for, klart tilsidesatte reglerne i lov om social service om hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og at ulovligheden måtte anses for at være af en vis grovhed.
Indenrigsministeriet bemærkede herved, at en fortsat administration af ordningen vedrørende tildeling af praktisk hjælp på grundlag af de af kommunalbestyrelsen vedtagne kvalitetsstandarder ville kunne få væsentlige negative konsekvenser for personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kunne udføre nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
På denne baggrund, og da der ikke var hensyn til kommunen, som talte derimod, stadfæstede Indenrigsministeriet tilsynsrådets suspensionsafgørelse.
Indenrigsministeriet forudsatte herved, at tilsynsrådet med den fornødne hurtighed traf afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for en annullation, hvilket samtidig blev meddelt tilsynsrådet.
Tilsynsrådet traf herefter afgørelse i sagen ved brev af 17. august 1999.
Indenrigsministeriets brev af 2. juli 1999 til en kommunalbestyrelse
- 4.k., j.nr. 1999/1221/789-1