Ved lov nr. 222 af 27. marts 1996 om ændring af lov om Københavns Kommunes styrelse blev der indsat hjemmel til forsøg i en tidsbegrænset periode frem til den 31. december 2001 med valg af bydelsråd i Københavns Kommune, jf. § 53 c i lov om Københavns Kommunes styrelse. Ved lov nr. 231 af 2. april 1997 blev hjemlen videreført i den tidligere § 65 e i lov om kommunernes styrelse. Tidsbegrænsningen blev ikke forlænget, og den tidligere § 65 e i lov om kommunernes styrelse blev ophævet ved § 1, nr. 23, i lov nr. 381 af 28. maj 2003.
Et medlem af et bydelsråd i Københavns Kommune havde anmodet Indenrigsministeriet om at vurdere, hvorvidt bydelsrådets beslutning om at tildele en nærmere navngiven person æresborgerskab i bydelen.
Indenrigsministeriet udtalte, at det fremgik af § 65 e, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at bydelsrådene varetog de kommunale anliggender, der henlagdes til rådenes selvstændige varetagelse eller henlagdes til bydelsrådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Efter § 65 e, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse traf Borgerrepræsentationen i et regulativ for bydelsrådene bestemmelse om, hvilke opgaver der skulle henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsatte Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder bl.a. om finansiering af rådets opgaver. Efter § 65 e, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse skulle regulativet godkendes af indenrigsministeren.
Tilsvarende bestemmelser findes i § 65 d i lov om kommunernes styrelse om lokaludvalg.
Det var Indenrigsministeriets opfattelse, at § 65 e, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse udtømmende regulerede bydelsrådenes beføjelser. Bydelsrådene kunne således alene varetage de opgaver, som var henlagt til bydelsrådene i medfør af bestemmelsen.
Bydelsrådene havde således ikke en adgang til – uden Borgerrepræsentationens beslutning – at varetage de opgaver, som efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse lovligt kunne varetages af kommuner.
Indenrigsministeriet udtalte, at tildeling af æresborgerskab ikke var omfattet af de opgaver, der ved regulativ for det pågældende bydelsråd var henlagt til bydelsrådets selvstændige varetagelse, eller af de opgaver, som var henlagt til bydelsrådets bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen.
På denne baggrund var det Indenrigsministeriets opfattelse, at bydelsrådet ikke lovligt kunne træffe beslutning om tildeling af æresborgerskab, herunder beslutning om bevilling af et beløb på 4.000 kr. til afholdelse af reception i anledning af tildelingen.
Da beslutningen om bevilling af et beløb på 4.000 kr. til afholdelse af reception i anledning af tildelingen således var ulovlig, fandt Indenrigsministeriet endvidere anledning til at overveje, om der var det fornødne grundlag for at statuere, at de bydelsrådsmedlemmer, der var ansvarlige for bevilling af det omhandlede beløb, var erstatningsansvarlige i medfør af § 65 e, stk. 8, jf. § 61, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgik af den dagældende § 61, stk. 3, (pr. 1. marts 2022: § 50 c) i lov om kommunernes styrelse, at tilsynsmyndigheden kunne anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der var ansvarligt for, at kommunen var påført et tab. Det fulgte af den dagældende § 65 e, stk. 8, at reglerne i § 61 fandt tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.
Indenrigsministeriet udtalte herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal anlægges erstatningssag mod disse medlemmer, skal afgøres ud fra dansk rets almindelige erstatningsretlige regler. Dette betyder, at der skal foreligge en uforsvarlig adfærd, som kan tilregnes det enkelte medlem af bydelsrådet som forsætlig eller uagtsom, og at der som en forudselig følge heraf skal være opstået et tab for bydelen.
Indenrigsministeriet lagde til grund, at de medlemmer af bydelsrådet, der var ansvarlige for beslutningen om bevillingen af 4.000 kr. til en markering af tildelingen af æresborgerskab, traf deres beslutning på grundlag af forvaltningens sagsfremstilling til mødet. Det fremgik af denne sagsfremstilling, at bydelsrådet uden konkret hjemmel ville kunne udnævne den pågældende person til æresborger, hvis der alene var tale om en politisk markering uden retligt indhold rettet mod den pågældende person.
Det var Indenrigsministeriets opfattelse, at det ikke kunne anses for oplagt, at sagsfremstillingen var forkert eller mangelfuld.
På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet ikke, at der var det fornødne grundlag for at statuere, at de bydelsrådsmedlemmer, der var ansvarlige for beslutningen om bevillingen af 4.000 kr. til en markering af tildelingen af æresborgerskab, havde udvist en uforsvarlig adfærd, som kunne tilregnes de pågældende som forsætlig eller uagtsom.
Indenrigsministeriets brev af 7. september 2000 til et medlem af et bydelsråd
- 1.k.kt., j.nr. 2000/1070/102-7