I den konkrete sag var det i vedtægterne for et kommunalt fællesskab fastsat, at fremtidige investeringer kunne finansieres, helt eller delvist, via henlæggelser efter de til enhver tid herom gældende regler for den pågældende anlægstype. Det var endvidere fastsat, at henlæggelsesbeløbet indgik som en udgift i det årlige driftsregnskab.
Udtalt generelt, at der i de kommunale bevillingsregler sondres mellem driftsbevillinger og anlægsbevillinger.
I den forbindelse udtalt, at driftsbevillinger, der gives til driftsudgifter og -indtægter, er ét-årige og bortfalder ved årsregnskabets afslutning, og at der ikke er hjemmel i den kommunale styrelseslovgivning til at foretage overførsel af driftsbevillinger mellem budgetår. Anlægsbevillinger, der gives til anlægsudgifter og -indtægter, kan været ét- eller flerårige, og bevillingerne kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Afgivelsen kan således – men behøver ikke – finde sted i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det er imidlertid en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter.
Endvidere udtalt, at bestemmelsen i styrelseslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., skal forstås som et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger – indtægtsbevillinger såvel som udgiftsbevillinger – skal således behandles i kommunalbestyrelsen, jf. dog § 40, stk. 2, 4. pkt., om bemyndigelse til økonomiudvalget til i visse tilfælde at meddele tillægsbevillinger.
Tilføjet, at det i overensstemmelse med princippet i § 40, stk. 2, 1. pkt., antages, at bevillingsmyndigheden i kommunale fællesskaber er hos fællesskabets kompetente organ.
Udtalt vedrørende adgangen til at foretage henlæggelser med henblik på fremtidige investeringer, at det ovenfor nævnte om driftsbevillingers karakter af ét-årige bevillinger efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke er til hinder for, at en kommunalbestyrelse træffer beslutning om at finansiere anlægsinvesteringer med beløb, der er tilvejebragt ved henlæggelser over flere år. Tilsvarende er det Indenrigsministeriets opfattelse, at driftsbevillingers karakter af ét-årige bevillinger ikke er til hinder for, at styrelsesorganet i et kommunalt fællesskab træffer beslutning om at finansiere anlægsudgifter med beløb, som er tilvejebragt ved, at det kommunale fællesskab har foretaget henlæggelser.
I den forbindelse bemærket, at driftsbevillingers karakter af ét-årige bevillinger som udgangspunkt alene har betydning for forholdet mellem styrelsesorganet for det kommunale fællesskab som indehaver af bevillingsmyndigheden og de administrative enheder, der modtager bevillingerne. Reglerne har imidlertid ikke betydning for forholdet mellem styrelsesorganet for det kommunale fællesskab og kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner, uanset om udgifterne i det kommunale fællesskab helt eller delvist dækkes af de deltagende kommuner.
Det var på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i vedtægterne for det kommunale fællesskab om, at fremtidige investeringer kunne finansieres via henlæggelser, ikke var i strid med lovgivningen.
Udtalt vedrørende henlæggelsesbeløbets postering i det årlige driftsregnskab, at fiktive posteringer, herunder henlæggelser og afskrivninger, generelt ikke må forekomme i de kommunale driftsregnskaber, og at bestemmelsen herom måtte udgå af vedtægterne.
Indenrigsministeriets brev af 10. november 2000 til en advokat for et kommunalt fællesskab
– 1. k.kt. j.nr. 1999/1059-24