En kommune havde spurgt Indenrigsministeriet om et medlems ret til vederlag ved sit fravær på grund af sin ægtefælles alvorlige sygdom. Det var oplyst, at medlemmet tillige var udvalgsmedlem.
Indenrigsministeriet udtalte blandt andet, at medlemmets såvel faste vederlag som udvalgsvederlag ophørte efter 9 måneders fravær begrundet i sin ægtefælles meget alvorlige sygdom, jf. § 31, stk. 2, i den dagældende vederlagsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 861 af 21. november 1997), i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen som følge af den nævnte forfaldsgrund i hele denne periode havde truffet beslutning om indkaldelse af stedfortræder, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Ministeriet henviste til ministeriets tidligere telefonnotat af 25. juli 1988 (resumédatabasen 88.1.6).
Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen om ret til vederlag under sygdom efterfølgende er flyttet til vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021.
Indenrigsministeriets telefonnotat af 7. januar 2000 vedr. en henvendelse fra en kommune
- 4. kommunekontor