I vedlagte skrivelse af 22. marts 2000 oversendte Indenrigsministeriet til Justitsministeriet Indenrigsministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 203-206 af 2. marts 2022 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 622).
I besvarelsen udtalte Indenrigsministeriet bl.a., at der efter gebyrloven alene var hjemmel til at opkræve gebyr for rykkerbreve i forbindelse med for sen betaling af ydelser, der var tillagt udpantningsret. Gebyrloven gjaldt således ikke med hensyn til kommunernes rent privatretlige krav, f.eks. almindelige erstatningskrav.
Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at det i forarbejderne til loven var forudsat, at det almindelige inddrivelsesmønster opretholdtes, og at kommunerne efter gebyrlovens ikrafttræden ikke udsendte rykkerbreve hyppigere, end der var saglig begrundelse for.
Der ville alene kunne udsendes rykkerbreve i det omfang, der var en saglig begrundelse for det. Der ville eksempelvis ikke kunne opkræves gebyr af en skyldner, der havde indgået aftale med en afdragsordning med kommunen og overholdt denne.
Der var ikke i gebyrloven fastsat nogen fast øvre grænse for, hvor mange rykkerbreve der kunne kræves gebyr for. Det kunne imidlertid ikke anses for at være overensstemmende med formålet med gebyrlovens bestemmelser at udsende og opkræve gebyr for mere end et mindre antal rykkerbreve. Det måtte antages, at det ville være i strid med gebyrloven at opkræve gebyr for et større antal rykkerbreve.
Om justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 203-206 af 2. marts 2000 fra Folketingets Retsudvalg henvises til FT 1999-2000, Retsudvalget, Alm. del – bilag 751.
Indenrigsministeriets brev af 22. marts 2000 til Justitsministeriet
- 4. k. kt., j.nr. 2000/1211/11-3