KL havde anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt den ændring af
den dagældende offentlighedslovs § 2, der skete med lov nr. 276 af 13. maj 1998, hvorved konkrete personalesager som udgangspunkt blev undtaget fra offentlighedslovens
anvendelsesområde, medførte en ændring af den fortolkning af kommunestyrelseslovens § 10 for så vidt angår behandlingen af personalesager i kommunalbestyrelser,
som ministeriet blandt andet havde redegjort for i et svar af 17. marts 1994 til Folketingets Kommunaludvalg (resumédatabasen 94.1.2).
Ministeriet bemærkede indledningsvis, at hensynet bag kommunestyrelseslovens § 10,
stk. 1 - i lighed med hensynet bag offentlighedsloven - blandt andet er at sikre den
demokratiske kontrol med kommunalbestyrelsers beslutninger. Det er en væsentlig
forudsætning for at føre denne demokratisk kontrol, at forhold af offentlig interesse
kan blive afdækket og debatteret, ligesom offentlighed i forvaltningen og mødeoffentlighed kan bidrage til at undgå mistillid til forvaltningen og forhindre, at der opstår og
udbredes urigtige forestillinger om forvaltningens virksomhed.
Det var ministeriets opfattelse, at spørgsmålet om adgangen til at behandle personalesager, herunder afskedigelsessager, for lukkede døre fortsat skulle vurderes på baggrund af reglerne om tavshedspligt - dvs. ud fra en vurdering af, om der ved sagens
behandling ville blive, eller forventes at ville blive, fremdraget fortrolige oplysninger,
der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt - forvaltningslovens § 27.
I den forbindelse var det på baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget om ændringen af offentlighedslovens § 2 anførte ministeriets opfattelse, at ændringen af offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager ikke havde betydning for vurderingen af, om en oplysning er fortrolig. Det ville således fortsat kræve en konkret
vurdering af den enkelte sag, hvorvidt der heri kan forventes at indgå oplysninger, der
er fortrolige. Afskedigelsessager ville således ikke i almindelighed kunne behandles for
lukkede døre.
Hvis der ved en personalesags behandling ville fremkomme eller forventes at ville
fremkomme fortrolige, personlige oplysninger, ville hele sagen normalt skulle forhandles for lukkede døre. En formodning om, at der eventuelt ville kunne forekomme
oplysninger af fortrolig karakter, ville derimod ikke i sig selv kunne begrunde en dørlukning.
Ministeriet bemærkede i den forbindelse, at hvis det under behandlingen af et dagsordenspunkt på et offentligt møde viste sig påkrævet at fremdrage forhold af fortrolig
karakter, kunne kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at den videre behandling
af sagen skulle foregå for lukkede døre.
For så vidt angår behandling af sager om ansættelse og forfremmelse bemærkede ministeriet, at efter offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., er sager om ansættelse og forfremmelse i det offentlige fortsat undtaget fra aktindsigt. Undtagelsen er begrundet i,
at en adgang til aktindsigt ville give anledning til væsentlige betænkeligheder både af
hensyn til offentlige interesser, navnlig ønsket om i videst mulig omfang at tiltrække
kvalificerede ansøgere, og private interesser, navnlig hensynet til at beskytte ansøgere
mod offentliggørelse af deres private forhold. Disse hensyn gjorde sig efter ministeriets
opfattelse fortsat også gældende i relation til spørgsmålet om adgangen til at behandle
sådanne sager for lukkede døre. Ved bedømmelsen af ansøgninger vil der typisk blive
inddraget fortrolige personlige forhold, idet bedømmelsen vil bero på en helhedsvurdering, hvori indgår ansøgernes hidtidige karriere og deres helbred, personlighed m.v.
Pr. 1. januar 2014 trådte en ny offentlighedslov (lov nr. 606 af 12. juni 2013) i kraft. Se
nu lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020. Denne lov indeholder i § 21 en bestemmelse, hvis indhold svarer til den tidligere offentlighedslovs § 2 som affattet ved
lov nr. 276 af 13. maj 1998.
Se eventuelt også i den i resumédatabasen 01.1.4 refererede udtalelse.
Indenrigsministeriets udtalelse af 23. marts 2001
- 4. kommunekontor, j.nr. 2000/1219-21