01.4.2. Om hvorvidt erhvervsrepræsentanter, der ikke er valgt af de deltagende kommunalbestyrelser, kan sidde i bestyrelsen for et kommunalt fællesskab

12-03-2001

Indenrigsministeriet blev af et kommunal fællesskabs (andelsselskabs) bestyrelse anmodet om en udtalelse i anledning af en påtænkt udvidelse af bestyrelsen, jf. den dagældende kommunestyrelseslovs § 60, 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999). Efter bestemmelsen skulle aftaler omfattet af lovens § 60, hvori en amtskommune, Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune deltog, alene godkendes af indenrigsministeren.

Anmodningen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt erhvervsrepræsentanter kunne
indtræde i det kommunale fællesskabs bestyrelse og forretningsudvalg uden at være
andelshavere på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen havde
endvidere anmodet ministeriet om i benægtende fald at oplyse, på hvilken måde repræsentanterne kunne tilknyttes eller deltage i bestyrelsesarbejdet.

Ministeriet udtalte, at det ikke ville være i strid med lovgivningen, at der i bestyrelsen
for et kommunalt fællesskab af kommunalbestyrelsen indvælges andre end kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, sammenholdt med
§ 17, stk. 5, 2. pkt. (efter 2005 § 17, stk. 6, 2. pkt., jf. § 45, nr. 2, i lov nr. 540 af 24. juni
2005).

Det antages dog at være en forudsætning herfor, at kommunalbestyrelsen har instruktionsbeføjelse over for de repræsentanter, der udpeges til styrelsesorganet for det
kommunale fællesskab, uanset at disse ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen - ved instruktion af kommunens repræsentanter i det kommunale fællesskab - skal kunne bestemme, hvorledes kommunalbestyrelsen ønsker kommunens interesser varetaget i fællesskabsorganet.

I tilfælde, hvor medlemmer til bestyrelsen for et kommunalt fællesskab vælges direkte
af andre end de deltagende kommunalbestyrelser, ville kommunalbestyrelsen ikke
have instruktionsbeføjelse over for de pågældende bestyrelsesmedlemmer.

Ministeriet forudsatte, at de to erhvervsrepræsentanter skulle vælges af andre end
andelshaverne, og at de pågældende repræsentanter derfor ikke ville være underlagt
instruktionsbeføjelse fra nogle af andelshaverne. Ministeriet ville på denne baggrund
ikke kunne godkende en bestemmelse i andelsselskabskontrakten for det kommunale
fællesskab om, at der i bestyrelsen - på linje med de af andelshaverne valgte medlemmer - deltog erhvervsrepræsentanter med henblik på at varetage erhvervslivets interesser.

Ministeriet bemærkede, at ministeriet derimod ville kunne godkende, at erhvervsrepræsentanterne deltager som observatører med taleret, men uden stemmeret, ved
møder i bestyrelsen.

Ministeriet ville endvidere kunne godkende en bestemmelse i andelsselskabskontrakten om, at der i forretningsudvalget af bestyrelsen indvælges en erhvervsrepræsentant.
Ministeriet lagde herved vægt på, at forretningsudvalget ikke i medfør af andelsselskabskontrakten var tillagt en selvstændig af bestyrelsen uafhængig kompetence, men
alene i medfør af kontrakten var tillagt beføjelse til på selskabets vegne at udføre bestyrelsens beslutninger og i det hele at være underlagt bestyrelsen.

Indenrigsministeriets udtalelse af 12. marts 2001
- 1. kommunekontor, j.nr. 2001/1050-83