Udtalt, at det ved den kommunale styrelseslovs § 41 er forudsat, at kompetencen til at træffe beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser ikke kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til andre organer, herunder til den kommunale forvaltning.
Endvidere udtalt, at den kommunale styrelseslovs § 41 også omfatter beslutning om optagelse af en kassekredit, herunder kassekredittens størrelse og vilkår. Det vil herefter kunne overlades til forvaltningen at trække på kassekreditten, som er en (negativ) del af kassebeholdningen.
Endvidere udtalt, at det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse følger af den kommunale styrelseslovs § 41, at beslutning om træk på kommunens kassekredit ud over det aftalte kreditmaksimum skal træffes af kommunalbestyrelsen, idet der herved er tale om en ny lånoptagelse.
Hertil udtalt, at det i den forbindelse efter ministeriets opfattelse ikke har betydning, om det konkrete overtræk er begrundet i udgifter, som kommunen ikke har indflydelse på, ligesom det ikke har betydning, om det konkrete overtræk alene har fundet sted enkelte dage.
Dernæst udtalt, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den såkaldte kassekreditregel i lånebekendtgørelsens § 10, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., ikke har betydning for spørgsmålet om fortolkningen af den kommunale styrelseslovs § 41 i relation til træk på kommunens kassekredit. Kassekreditreglen i lånebekendtgørelsens § 10 udgør således ikke en fravigelse af delegationsforbuddet i den kommunale styrelseslovs § 41, idet bestemmelsen alene regulerer størrelsen af det tilladte træk på kommunens kassekreditter over en 12 måneders periode.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 5. juli 2002 til en kommunalbestyrelse
- 1. k.kt. j. nr. 2002/1070/307-1