En mellemkommunal forening Hovedstadens Vandsamarbejde havde anmodet om en vurdering af, hvorvidt foreningens vedtægter krævede tilsynsmyndighedens godkendelse i medfør af § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgik af sagen, at foreningen ikke havde til opgave at varetage de opgaver, der påhvilede de deltagende kommunalbestyrelser, men alene kunne bidrage med ideer og forslag til de kommunale og amtskommunale myndigheders samarbejde. Det fremgik således af foreningens vedtægter, at foreningens formål var at støtte oprettelsen og udviklingen af lokale vandsamarbejder m.v. samt at varetage medlemmernes fælles interesser udadtil på vandområdet. Endvidere kunne foreningen – i det omfang lovgivningen rummede mulighed herfor – varetage en række opgaver vedrørende registrering, kortlægning, planlægning, rådgivning og koordinering i forbindelse med vandforsyningen i hovedstadsområdet, samt udlicitere opgaver og/eller indgå aftaler af fælles interesse for medlemmerne.
Det fremgik endvidere af foreningens vedtægter, at vandudvalget var foreningens øverste myndighed, at vandudvalget bestod af en repræsentant for hvert medlem, at foreningen havde 18 kommuner som medlemmer, at medlemmerne havde én stemme på påbegyndt 20.000 indbyggere i medlemskommunen, og at vandudvalget traf beslutning ved simpelt flertal.
Det fremgik desuden af vedtægterne, at der til dækning af foreningens udgifter til drift opkrævedes et kontingent af medlemskommunerne i henhold til en aftalt fordelingsnøgle, der var afhængig af indbyggertallet i hver af de deltagende kommuner. Vandudvalget havde kompetence til at træffe beslutning om ændring af fordelingsnøglen for stemmetal og kontingent.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at kravet om godkendelse efter § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse blandt andet omfatter aftaler, hvorved et særligt fællesskabsorgan tillægges kompetence til at træffe beslutninger, der forpligter de deltagende kommuner i økonomisk henseende, f.eks. vedtagelse af årsbudget med bindende virkning for de deltagende kommuner, beslutninger om optagelse af lån, garantiforpligtelser, køb, salg og pantsætning af fast ejendom m.v. Aftaler, hvorved en eller flere af de deltagende kommuner påtager sig vedvarende forpligtelser, uden at aftalen indeholder adgang til opsigelse inden for et kortere åremål, vil også være omfattet af bestemmelsen, ligesom aftaler, der forpligter en kommunalbestyrelse til at undlade visse beslutninger, ligeledes kan være omfattet af kravet om godkendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt ikke, at aftalen om den omhandlede mellemkommunale forening krævede ministeriets godkendelse i medfør af § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde herved lagt vægt på, at den omhandlede mellemkommunale forening efter ministeriets opfattelse varetog funktioner som interesseorganisation, der ydede medlemskommunernes bistand ved løsning af deres opgaver på vandområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde endvidere lagt vægt på, at medlemskommunerne kunne udtræde af foreningen med 6 måneders varsel, og at en medlemskommune ikke ville være bundet af vandudvalgets beslutninger om yderligere kontingenter, såfremt den pågældende kommune benyttede retten til udtræden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 16. maj 2002 til en mellemkommunal forening
- 1.k.kt., j.nr. 2002/1050-88