Københavns Kommune havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt en vederlagt næstformand for Københavns Kommunes børn og unge-udvalg kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Københavns Kommune havde oplyst, at næstformanden for børn og ungeudvalget i Københavns Kommune modtog et vederlag på 6% af borgmestervederlaget for varetagelsen af opgaven.
Efter § 9, stk. 1, 2. pkt. i den dagældende vederlagsbekendtgørelse, kunne kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der skulle ydes vederlag til næstformanden for børn og unge-udvalget. Efter § 9, stk. 5, 2. pkt., kunne vederlaget til næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune højst udgøre 6% af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentationen. Af § 16, stk. 6, i lov om kommuners styrelse fremgik, at såfremt der var tillagt nogen særlig honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. I (det faste vederlag), 2 (udvalgsvederlag) og 4 (børnetillægsvederlag), for varetagelse af et kommunalt hverv, kunne der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte på den baggrund, at der – i lighed med, hvad der antoges at gælde for vederlagte udvalgsformænd og viceborgmestre – ville kunne ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune i de tilfælde, hvor pågældende ikke varetog opgaven som næstformand, men alene var menigt medlem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 31. januar 2002 vedr. en henvendelse fra Københavns Kommune
- 4. kommunekontor