Spørgsmål 1: En kommune havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt en borgmester var berettiget til efterløn (senere ændret til: eftervederlag), når vedkommende midt i en periode gik af på grund af sygdom.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste, at efter vederlagsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, ydedes der efterløn til en borgmester med et beløb, der for hvert påbegyndte hele år, funktionstiden havde varet, svarede til 1½ gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag. Efter § 20, stk. 2, (senere ændret til: § 20, stk. 3) forfaldt efterlønnen til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrådtes. Der var ikke nævnt nogen undtagelser. Retten til efterløn måtte således være uafhængig af årsagen til, at borgmesteren fratrådte.
Spørgsmål 2: Kommunen havde endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriet spurgt, om en borgmester, der midt i en periode fratrådte, officielt på grund af sygdom, men reelt fordi vedkommende var blevet anholdt og sigtet for spirituskørsel, var berettiget til pension.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste, at hvis en borgmester fratrådte med kommunalbestyrelsens tilladelse på grund af sygdom, der ifølge lægelig dokumentation var til hinder for en fortsat varetagelse af borgmesterhvervet, medregnedes hele den valgperiode, i hvilken fratræden skete, i funktionsperioden, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 4. Borgmesteren ville i så fald have opnået en funktionstid i pensionsmæssig sammenhæng på 8 år og herefter være berettiget til pension. (Kravet om en funktionsperiode på mindst 8 år, jf. bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, er senere ændret til et krav om en funktionsperiode på mindst 1 år, se f.eks. bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021.)
Hvis borgmesteren blev dømt for spirituskørsel og blev frakendt sin valgbarhed i valgbarhedsnævnet, ville borgmesteren ikke opnå de nødvendige 8 år i funktionstid for at være berettiget til pension. (Valgbarhedsreglerne er senere ændret, således at det ikke længere er valgbarhedsnævnet, der efter forelæggelse fra kommunalbestyrelsen frakender borgmesteren sin valgbarhed, idet valgbarheden fortabes umiddelbart som følge af en dom med en nærmere bestemt strafferetlig sanktion, se nærmere §§ 4 og 101 i lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 295 af 7. marts 2022) som ændret ved lov nr. 242 af 24. marts 2018. Der er endvidere indført regler om, at valgbarhedsnævnet ved tiltale for strafbart forhold af en vis grovhed kan suspendere borgmesteren, jf. § 66 b i lov om kommunernes styrelse som affattet ved lov nr. 1470 af 17. december 2013.)
Det var således kommunalbestyrelsens valg, om kommunalbestyrelsen ville fritage borgmesteren for sit medlemskab på grund af vedkommendes helbredstilstand, jf. lov om kommunale valg § 103, og dermed give borgmesteren den nødvendige anciennitet til at opnå borgmesterpension. Såfremt kommunalbestyrelsen gav afslag på anmodning om fritagelse, kunne afslaget indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren. (Som følge af de ændrede regler for valgbarhed er det ikke længere kommunalbestyrelsens beslutning, om valgbarhed indtræder eller ej som følge af dom for strafbart forhold.)
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 10. juni 2002 vedr. en henvendelse fra en kommune
- 4. kommunekontor