Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte i skrivelse af 5. februar 2003, j.nr. 2003-20737101-1, resumédatabasen 03.1.1, at standsningsretten efter § 23 i lov om kommunernes styrelse skulle gøres gældende ”på mødet”, og at der ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bestemmelsen skulle fortolkes indskrænkende i forhold til ordlyden således, at et udvalgsmedlem, der ønskede en afgørelse indbragt for kommunalbestyrelsen, skulle erklære dette under punktets behandling på dagsordenen. Det måtte således være tilstrækkeligt, at medlemmets erklæring blev afgivet, inden mødet blev hævet.
Et kommunalbestyrelsesmedlem har anmodet ministeriet om yderligere at oplyse, hvorvidt et udvalgsmedlem, der ikke har deltaget i behandlingen af en sag på dagsordenen – på grund af inhabilitet eller fravær af andre grunde – kan udøve standsningsret efter § 23 i lov om kommunernes styrelse ved inden mødets afslutning at tilkendegive, at sagen ønskedes indbragt for kommunalbestyrelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at det efter ministeriets opfattelse ikke er en betingelse for udnyttelsen af standsningsretten, at vedkommende udvalgsmedlem har stemt imod den pågældende beslutnings vedtagelse i udvalget. Udvalgsmedlemmet behøver endvidere ikke at angive nogen begrundelse for sin udnyttelse af standsningsretten, og der kan ikke stilles krav om, at der skal foreligge en saglig begrundelse for at kræve sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen.
Det var imidlertid Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er en betingelse for, at et udvalgsmedlem kan udnytte sin ret til at standse udførelsen af en beslutning, der er truffet i udvalget, at den pågældende helt eller delvis har været til stede under udvalgets behandling af den pågældende sag.
Det var således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at udvalgsmedlemmernes standsningsret knytter sig til udvalgets behandling af sagen derved, at medlemmet gennem deltagelse heri skal have mulighed for at lade forhandlingerne og afstemningen om sagen påvirke beslutningen om, hvorvidt sagen ønskedes indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen.
For så vidt angår inhabile udvalgsmedlemmer var det ministeriets opfattelse, at et udvalgsmedlem, som på grund af en særlig interesse i sagens udvalg er inhabilt, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3. Et udvalgsmedlem må således altid være afskåret fra at standse beslutninger, som medlemmet på grund af inhabilitet ikke har kunnet medvirke til.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 16. juni 2003 til et kommunalbestyrelsesmedlem
- 1.k.kt., j.nr. 2003-2073/101-1