Et amtsråd havde anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at tage stilling til, om ministeriet var enigt i amtsrådets beslutning om, at et medlem ikke var inhabilt ved behandlingen af et ændringsforslag under 2. behandlingen af amtskommunens budget for 2003.
Ændringsforslaget omhandlede blandt andet udbygning af en institution for udviklingshæmmede, hvor amtsrådsmedlemmet var ansat. Der var tale om en principbeslutning om at gennemføre forslaget som førsteprioritet i 2004, idet mulighederne for at gennemføre forslaget i 2003 senest skulle genvurderes i forbindelse med budgetvurdering 2003.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at § 14 i lov om kommunernes styrelse ikke indeholder nogen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et kommunalbestyrelsesmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger.
De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante.
Forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet gælder, jf. lovens § 2, stk. 1 og 2, umiddelbart kun for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, samt i sager om forvaltningsmyndigheders afgørelse af kontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositioner.
Forslaget til (amts)kommunens årsbudget regulerer samtlige (amts)kommunens aktiviteter, og der vil derfor som følge af årsbudgettets karakter kun undtagelsesvis kunne foreligge tilfælde, hvor et medlem har en sådan særlig interesse i budgetforslaget, at den pågældende vil være inhabil ved behandlingen heraf.
Selv om budgetforslaget behandles som én sag og derfor må betragtes som en helhed, kan et medlem dog være inhabilt ved behandlingen af enkelte dele af budgetforslaget, såfremt disse gøres til genstand for særskilt (forhandling og) afstemning. I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis er det således antaget, at et medlem ved 2. behandlingen af budgetforslaget kan være inhabilt i forbindelse med kommunalbestyrelsens eller amtsrådets forhandling og afstemning om ændringsforslag, som medlemmet har en særlig interesse i.
Amtsrådets beslutning om det pågældende ændringsforslag – der indeholdt en principbeslutning om udbygning - var hverken en afgørelsessag eller en sag om en privatretlig disposition omfattet af forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet eller en sag om en privatretlig disposition, men en sag, hvor principperne i de nævnte bestemmelser finder anvendelse.
Et amtsrådsmedlem, der selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, vil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og principperne heri være inhabilt. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt for at statuere inhabilitet, at en sag vedrører den forvaltningsgren eller den institution, hvor amtsrådsmedlemmet er ansat, eller at den pågældende som følge af sin ansættelse i kommunen må antages at have en almindelig faglig eller politisk interesse i sagen. Det må kræves, at der er risiko for en interessekollision af en vis styrke, idet det afgørende er, om der foreligger en særlig interesse, som må anses for uvedkommende, og som må antages ud fra en generel vurdering at kunne påvirke den pågældendes stillingtagen i sagen. En sådan særlig interesse kan efter omstændighederne foreligge, fordi udfaldet af den pågældende sag vil få betydning for den pågældendes ansættelses- eller arbejdsforhold i kommunen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde til grund, at en gennemførelse af udbygningen af den omhandlede institution ikke ville få betydning for amtsrådsmedlemmets ansættelsesforhold, herunder medlemmets lønforhold, ved institutionen, hvis personalenormering ikke blev påvirket af ændringsforslaget. Amtsrådsmedlemmet kan således ikke have nogen økonomisk interesse i ændringsforslaget. Derimod var Indenrigs- og Sundhedsministeriet af den opfattelse, at en gennemførelse af ændringsforslaget ville kunne få indflydelse på amtsrådsmedlemmets arbejdsforhold.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at det kunne give anledning til tvivl, hvorvidt den personlige interesse, som amtsrådsmedlemmet måtte anses at have i ændringsforslaget, var af en sådan styrke, at amtsrådsmedlemmet måtte anses for inhabil ved behandlingen af forslaget. Under hensyn til, at en gennemførelse af ændringsforslaget alene ville medføre en forholdsvis beskeden forøgelse af antallet af beboere på institutionen, og at det var usikkert, i hvilket omfang denne forøgelse af antallet af beboere ville give sig udslag i ændringer af amtsrådsmedlemmets arbejdsforhold, var Indenrigs- og Sundhedsministeriet imidlertid mest tilbøjeligt til at mene, at amtsrådsmedlemmet ikke var inhabilt ved amtsrådets behandling af ændringsforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 10. november 2003 til et amtsråd
- 2.k.kt., j.nr. 2003-2221/025-1