En kommune havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om en borgmester, der havde fratrådt sit borgmesterhverv, men fortsatte som byrådsmedlem, kunne modtage borgmesterpension.
Kommunen havde endvidere spurgt, om der gaves pension til byrådsmedlemmer, og om der i givet fald skulle ske samordning mellem borgmesterpensionen og vederlaget som byrådsmedlem, jf. den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 29, stk. 3.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte blandt andet:
Der sås ikke at være regler i vederlagsbekendtgørelsen eller styrelsesloven, der var til hinder for, at en afgået borgmester kunne modtage henholdsvis efterløn og egenpension samtidig med, at pågældende modtog vederlag som almindeligt kommunalbestyrelsesmedlem.
Der var ikke hjemmel i styrelsesloven eller vederlagsbekendtgørelsen til at yde pension til byrådsmedlemmer.
Efter den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 29, stk. 3, skulle der som angivet i § 29, stk. 1, ske reduktion af borgmesterpensionen, hvis der tilkom en pensioneret borgmester løn eller vederlag fra en stilling, der berettigede til pension.
Da vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem ikke berettigede til egenpension, skulle der ikke ske nedsættelse af borgmesterpensionen efter vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, som følge af, at den afgåede borgmester modtog egenpension.
Vederlagsbekendtgørelsens § 29 er efterfølgende ændret til § 28.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 17. december 2003 vedr. en henvendelse fra en kommune
- 2. kommunekontor