En kommune havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om et menigt udvalgsmedlems udvalgsvederlag i lighed med medlemmets faste vederlag skulle reduceres, hvis udvalgsmedlemmet havde valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigsministeriet udtalte, at der ikke var hjemmel til at reducere et udvalgsvederlag til et medlem som følge af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller i øvrigt til at foretage en skævdeling af vederlagene til medlemmerne af et udvalg som følge af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 19. november 2004 vedr. en henvendelse fra en kommune, 2. k.kt.