KL havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt et telefonmøde kunne være omfattet af § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigsministeriet udtalte blandt andet:
Begrebet “møder” i litra b måtte skulle forstås på samme måde som begrebet “møder” i litra a. Det fremgik af lov om kommunernes styrelse med kommentarer til litra a, at “(k)ravet om, at der skal foreligge et møde, indebærer, at samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller udvalget skal være indkaldt til det pågældende møde, og at medlemmerne af organet skal del tage i en forhandling og træffe beslutning eller i hvert fald have mulighed herfor”.
Der sås ikke i vederlagsreglerne at være noget principielt til hinder for, at et telefonmøde kunne være omfattet af § 16, stk. 1, litra b. Det måtte således bero på en fortolkning af særlovgivningen vedrørende det enkelte kommunale hverv, om der var mulighed for at afholde møder som telefonmøder, og hvilke betingelser der måtte stilles for at kunne betragte et møde som et egentligt møde. I forhold til vederlagsreglerne måtte det være en betingelse, at det pågældende kommunale organ var beslutningsdygtigt i forbindelse med telefonmødet, jf. den ovenfor beskrevne forståelse af mødebetingelsen. Der ville således ikke kunne ydes diæter i forbindelse med et telefonmøde, hvis mødet alene havde karakter af mødeforberedelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 15. marts 2007 vedr. en henvendelse fra KL
- Forvaltningsjuridisk kt., j.nr. 2007-2309-2