Danske Regioner havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt et medlem af en regional videnskabsetisk komité, der ikke var medlem af regionsrådet, kunne modtage både et eventuelt fast vederlag på indtil 10.000 kr. årligt og diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 28, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.
Danske Regioner havde spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt et medlem af en regional videnskabsetisk komité, der var medlem af regionsrådet, kunne modtage både sit faste vederlag for medlemskab af regionsrådet og ydelser efter § 28, stk. 3, i lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.
§ 28, stk. 3, i lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter (lov nr. 402 af 28. maj 2003 som ændret ved § 12 i lov nr. 545 af 24. juni 2005) var sålydende:
” §28....Stk. 3. Medlemmerne af de regionale komiteer og deres eventuelle suppleanter modtager udgiftsgodtgørelse efter reglerne i lov om regioner og om nedlæggelse at amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 11. Regionsrådet kan beslutte, at medlemmerne og deres eventuelle suppleanter herudover ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov. Regionsrådet kan endvidere beslutte, at hvervet som medlem af de regionale komiteer vederlægges med indtil 10.000 kr. årligt, at hvervet som formand for de regionale komiteer vederlægges med indtil 35.000 kr. årligt, og at hvervet som næstformand vederlægges med indtil 30.000 kr. årligt. En vederlagt formand eller næstformand kan ikke samtidig modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte som svar på det første spørgsmål, at det var forudsat i forarbejderne til § 28, stk. 3, i lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, at medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komitéer – bortset fra formanden og næstformanden – kunne modtage både et fast vederlag på indtil 10.000 kr. og diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Det beroede på regionsrådets beslutning, om der skulle ydes et fast vederlag, om der skulle ydes diæter, og om der skulle ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Regionsrådet kunne således beslutte at yde én af ydelserne, to af ydelserne, alle tre typer af ydelser eller ingen af ydelserne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte som svar på det andet spørgsmål, at § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse indebar, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kunne modtage såvel det faste vederlag efter § 16 som den særlige vederlæggelse i form af f.eks. diæter og honorarer m.v. i de tilfælde, hvor der på et sådant særligt grundlag var fastsat bestemmelser herom.
Et medlem af regionsrådet, der samtidig var medlem af en regional videnskabsetisk komité, kunne således modtage både sit faste vederlag for medlemskab af regionsrådet og ydelser efter § 28, stk. 3, i lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Det pågældende medlem – bortset fra formanden og næstformanden – kunne således ud over sit faste vederlag for medlemskab af regionsrådet – kunne modtage såvel et fast vederlag på indtil 10.000 kr. årligt som diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Der var ikke hjemmel til at stille krav til regionsrådsmedlemmer om, at de i forhold til deres regionsrådsarbejde generelt havde valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for, at de i henhold til en regionsrådsbeslutning efter den særlige bestemmelse i § 28, stk. 3, i lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter kunne ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deres varetagelse af hvervet som medlem af en regional videnskabsetisk komité.
Opmærksomheden henledes på, at lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter ved lov nr. 593 af 14. juni 2011 er blevet ophævet og erstattet af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter (se efterfølgende lovbekendtgørelse nr. 1338 af 1. september 2020). Sidstnævnte lovs §§ 39 og 40 indeholder bestemmelser om vederlæggelse af medlemmerne af de regionale komitéer samt formanden og næstformanden henholdsvis de øvrige medlemmer af National Videnskabsetisk Komité.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 15. februar 2007 vedr. en henvendelse fra Danske Regioner
- Forvaltningsjuridisk kt.