Det daværende Indenrigs- og Socialministerie har på baggrund af en forespørgsel fra Statsministeriet udarbejdet et notat, der redegør for retsstillingen om kommunernes adgang til at tildele æresborgerskaber.
Det fremgår af notatet, at retsgrundlaget for kommunernes adgang til tildeling af æres-borgerskab er grundlovens § 25.
Det fremgår yderligere af notatet, at kommunalfuldmagtsreglerne indebærer visse begrænsninger for kommunernes adgang til at tildele æresborgerskab. Det påkræves, at æresborgerskabsudnævnelsen ikke kan anses som en udenrigspolitisk tilkendegivelse, at borgeren har en tilknytning til kommunen, og at udnævnelsen ikke strider mod andre regler.
Slutteligt fremgår det af notatet, at tildeling af æresborgerskab sker ved almindeligt stemmeflertal i kommunalbestyrelsen. Beslutningen kan forelægges Indenrigsministeriet. Det kommunale tilsyn vil kunne påse, om betingelserne efter kommunalfuldmagtsreglerne er overholdt.
Indenrigs- og Socialministeriets notat om kommunernes adgang til at tildele æresborger-skaber af 25. juni 2009
- Kommunaljura