Køge Kommune havde forespurgt, om et byrådsmedlem, der var bosiddende i Køge Kommune og drev en konsulentvirksomhed med kundebesøg uden for kommunen, f.eks. Nordsjælland, var berettiget til at modtage befordringsgodtgørelse til transport fra kundebesøg uden for kommunen, f.eks. Nordsjælland, til Køge.
Ministeriet udtalte, at kommunen måtte sikre sig, at de grundlæggende betingelser for at godtgøre befordringsgodtgørelse efter § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse var opfyldt. Befordringen skulle vedrøre møder omfattet af § 16, stk. 10, litra a-f. Medlemmet skulle have haft positive udgifter til befordring. Og medlemmet måtte ikke have haft lovligt forfald til de møder, som medlemmet ønskede befordringsgodtgørelse i tilknytning til. I givet fald ville der allerede af den grund ikke være krav på befordringsgodtgørelse.
Ministeriet udtalte videre, at reglerne om befordringsgodtgørelse først og fremmest tog sigte på transport fra bopælen til mødestedet. Der var praksis for, at der ud over at yde godtgørelse til transport fra det mødepligtige medlems hjem til mødestedet også kunne være krav på godtgørelse af udgifter til transport fra et arbejdssted eller andet opholdssted til mødestedet. Der havde i konkrete sager været tale om, at medlemmet efterfølgende returnerede til arbejdsstedet.
Ministeriet udtalte yderligere, at kommunen måtte foretage en konkret vurdering af, om den transport, medlemmet ønskede udgiftsgodtgørelse for, havde været begrundet i varetagelsen af det kommunale hverv. Det kunne herved lægges vægt på, at medlemmet - uagtet det kommunale hverv - ville have haft i det væsentlige tilsvarende befordring i forbindelse med transport fra arbejdsstedet til hjemmet.