1. Bladet Kommunen havde stillet Økonomi- og Indenrigsministeriet en række spørgsmål om rækkevidden af kommunalbestyrelsesmedlemmernes oplysningspligt efter § 16 e i lov om kommunernes styrelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste blandt andet, at oplysningspligten efter § 16 e i lov om kommunernes styrelse omfatter vederlag, der modtages for at varetage alle andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsen, dennes udvalg eller underudvalg. Det gælder uanset selskabets eller foreningens art eller hvervets karakter. Det afgørende er, at hvervet udføres efter valg eller forslag af kommunen. Det kan f.eks. være bestyrelsesposter i kommunale fællesskaber, selskaber, selvejende institutioner eller foreninger. Også hverv, som et kommunalbestyrelsesmedlem varetager efter valg eller forslag fra et kommunalt selskab eller KL, er omfattet af oplysningspligten, da de deltagende kommuner i forening i givet fald har valgt eller foreslået vedkommende.
Offentliggørelse af oplysninger om vederlag modtaget sidste kalenderår skal ske inden den 1. april. Offentliggørelse skal ske for hvert enkelt vederlagt kommunalbestyrelsesmedlem og skal indeholde oplysninger om vederlag for delt på de enkelte hverv. Forpligtelsen til offentliggørelse efter § 16 e i lov om kommunernes styrelse omfatter således ikke hverv, som man ikke modtager vederlag for.
Hvis man ønsker at gøre sig bekendt med, hvilke kommunalbestyrelsesmedlemmer eller andre personer der er udpeget til varetagelsen af kommunale hverv, bemærkes det, at kommunalbestyrelsens beslutning herom indføres i en beslutningsprotokol, jf. § 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Disse beslutningsprotokoller, herunder fra det konstituerende møde, skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt offentliggøres, jf. § 8, stk. 6, (pr. 1. marts 2022: § 8, stk. 7) i lov om kommunernes styrelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste endvidere, at oplysningspligten alene omfatter vederlag, som et medlem af kommunalbestyrelsen modtager for at varetage andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller undervalg, der udføres efter valg eller forslag af kommunen. Dette er ensbetydende med, at borgmesteren skal oplyse om vederlag for disse hverv, som den pågældende modtager i sin egenskab som medlem af kommunalbestyrelsen. Hverv, der varetages uden for disse tilfælde, er således ikke omfattet af oplysningspligten.
Udtrykket “valg eller forslag af kommunen” omfatter alle tilfælde, hvor kommunen som juridisk person har valgt eller foreslået vedkommende. Det kan være selve kommunalbestyrelsen, dennes udvalg eller underudvalg, den kommunale administration eller en repræsentant for et af de nævnte kommunale organer der har valgt eller foreslået vedkommende.
Det er ikke en betingelse, at kommunen har en egentlig udpegnings- eller indstillingsret vedrørende det omhandlede hverv, som er bindende for modtageren, men bestemmelsen omfatter også sådanne tilfælde. For at oplysningspligten kan finde anvendelse, er det f.eks. tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsesmedlemmet varetager hvervet som følge af, at vedkommende er bragt i forslag af eksempelvis kommunens repræsentant på en generalforsamling, et repræsentantskab el.lign., som har til opgave at vælge et selskabs eller en forenings bestyrelse.
Udtrykket omfatter både tilfælde, hvor kommunen er lovmæssigt forpligtet til at vælge eller bringe en person i forslag, og tilfælde, hvor kommunen selv beslutter at vælge eller bringe en person i forslag. Det er uden betydning, om kommunen er retligt bundet af en indstilling fra andre eller har reel valgmulighed.
2. Bladet Kommunen havde endvidere stillet Økonomi- og Indenrigsministeriet det spørgsmål, om det gjorde nogen forskel på en borgmesters habilitet, når der skulle træffes kommunale beslutninger, om borgmesteren var udpeget som privatperson, som borgmester eller som partimedlem i foreningens eller selskabets bestyrelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste, at spørgsmål om habilitet altid vil forudsætte en konkret vurdering ud fra inhabilitetsreglerne i § 14, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, samt reglerne eller principperne i forvaltningslovens kapitel 2.
§ 14 i lov om kommunernes styrelse indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et medlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål må løses på grundlag af reglerne eller principperne i forvaltningslovens kapitel 2.
I forvaltningslovens § 3 angives det, at interessen, der kan medføre inhabilitet, skal være særlig. Dette indebærer, at ikke en hvilken som helst interesse i en sag medfører inhabilitet. Det må kræves, at interessen har en vis styrke. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter. Jo mere generel en sag er, desto stærkere skal et kommunalbestyrelsesmedlems interesse i sagens udfald være, for at inhabilitet kan komme på tale.
Et kommunalbestyrelsesmedlems særlige engagement i et bestemt område medfører ikke i sig selv inhabilitet. Dette gælder heller ikke i tilfælde, hvor den pågældendes almindelige, ideelt betonede interesse har givet sig udslag i foreningsmedlemskab.
Hvis den pågældende derimod er medlem af foreningens bestyrelse, må det bero på sagens karakter og indhold, om den pågældende vil være inhabil. Det følger således af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at der foreligger inhabilitet, når et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i ledelsen af eller i øvrigt har nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har særlig interesse i sagens udfald
I de tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem i et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, er kommunalbestyrelsesmedlem, vil medlemmet således som udgangspunkt være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager, hvori selskabet, foreningen. fonden m v har en særlig interesse, jf. forvaltningslovens § 3. stk. 1, nr. 3 og 5.
Det antages imidlertid, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af en forening, en fond mv. — uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende foreningen m.v. i de tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 120 og Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, side 12 f. Synspunktet bag denne modifikation er, at der ikke i almindelighed vil foreligge nogen interessekonflikt, idet det pågældende medlem også i foreningens eller fondens bestyrelse har til opgave at varetage kommunalbestyrelsens interesser.
Den kommunalretlige modifikation gælder også for et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af et aktie- eller anpartsselskab. Udgangspunktet om at kommunalbestyrelsesmedlemmet i denne situation ikke er inhabilt i kommunalbestyrelsen. fraviges dog typisk, hvis: 1) kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den pågældendes varetagelse af sit bestyrelseshverv, 2) kommunalbestyrelsen udøver tilsyn ud over det overordnede økonomiske tilsyn med selskabet, der følger af kommunernes ejerskab — eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet, 3) kommunalbestyrelsesmedlemmet er bestyrelsesformand i selskabet, og der kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen alene vil varetage saglige, offentlige interesser, og 4) kommunalbestyrelsen og selskabet indgår privatretlige aftaler. De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer kan i disse situationer efter omstændighederne blive anset som inhabile i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, 4 eller 5.
Det antages således generelt, at det kan gøre en forskel for en borgmesters habilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende det pågældende selskab mv., om den pågældende er udpeget som privatperson/partimedlem eller som borgmester efter valg eller forslag af kommunen i foreningens eller selskabets bestyrelse. Der må imidlertid foretages en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde.
Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 29. juni 2012 til Bladet Kommunen
- Kommunaljura, sagsnr. 1207420