En region har rettet henvendelse med spørgsmål om, hvorvidt en tjenestebil med chauffør må køre regionsrådsformanden fra hjemmet til regionshuset, i de tilfælde, hvor regionsrådsformanden møder ind som administrationens øverste leder.
Det antages, at bestemmelserne i § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, ikke giver adgang til at godtgøre regionsrådsformænds udgifter i forbindelse med fremmøde for at varetage funktionen som administrationsleder. Det afgørende for, om bestemmelserne finder anvendelse, er således, om de aktiviteter, som regionsrådsformanden skal udføre den pågældende dag, efter en konkret vurdering anses for omfattet af bestemmelsen i § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
Det er videre antaget, at det ligger inden for regionens driftsmæssige råderum at stille en tjenestebil til rådighed for regionsrådsformanden. Tjenestebilen, der ikke må bruges privat, er en mere generel støtte til regionsrådsformanden, som ydes af regionen som arbejdsgiver, idet hvervet som regionsrådsformand har karakter af fuldtidsbeskæftigelse og ud fra hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af regionens drift. At stille en tjenestebil til rådighed for regionsrådsformanden adskiller sig således markant fra at dække regionsrådsformandens udgifter til befordring. Det er imidlertid antaget, at § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter der til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd ikke kan ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c, og som efter regionslovens § 11, stk. 1, også gælder for regioner, ikke er til hinder for, at der af regionen ydes anden støtte til regionsrådsformanden, når støtten har direkte forbindelse med hvervet som regionsrådsformand. Regionsrådet må således have mulighed for at yde regionsrådsformanden støtte til alle dele af hvervet. Det bemærkes, at en tjenestebil ikke anses som »anden økonomisk ydelse af kommunens kasse«, som regionsrådsformanden i givet fald ikke må modtage, jf. § 11, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke tidligere udtalt sig om, hvad der forestås ved privat kørsel, herunder navnlig om kørsel mellem kontor og bopæl må anses for privat eller tjenstlig.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den anledning tilkendegivet følgende:
- Det er ministeriets vurdering, at kørsel mellem hjemmet og regionshuset, også i de tilfælde, hvor regionsrådsformanden møder ind som administrationens øverste leder, kan betegnes som tjenestekørsel, når det foregår i en bil med chauffør.
- Baggrunden herfor er, at det vurderes, at formålet med at have en tjenestebil med chauffør er, at regionsrådsformanden er tilgængelig for sit arbejde og sine medarbejdere under kørslen, herunder at regionsrådsformanden således er tilgængelig til at løse sager, læse post og føre fortrolige telefonsamtaler. I så tilfælde fungerer bilen som en form for ”rullende kontor”.
Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 9. oktober 2012
- Forvaltningsjura, j.nr. 2012-00879