Økonomi- og Indenrigsministeriet godkendte i henhold til § 65 d, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse efter anmodning fra Københavns Kommune et nyt regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune, der havde fået overladt opgaver til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse, med følgende ændringer:
1. Da der fremover alene ville være ét lokaludvalgsregulativ, der gjaldt alle lokaludvalg i kommunen, var der tale om et nyt regulativ og ikke et ændret regulativ. Økonomi- og Indenrigsmisteriet ændrede derfor regulativets overskrift i overensstemmelse hermed.
2. I det af kommunen fremsendte udkast til regulativ manglede angivelse af, hvordan bydelene var afgrænset. Økonomi- og Indenrigsministeriet indsatte derfor en bestemmelse i regulativet om, at bydelene var afgrænset i henhold til den af Borgerrepræsentationen vedtagne bydelsinddeling.
3. Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsatte, at en bestemmelse i regulativet skulle affattes på den måde, at medlemmer af eller suppleanter til lokaludvalg ikke samtidig måtte være medlemmer af Borgerrepræsentationen. Dog kunne et medlem af eller en suppleant til et lokaludvalg fungere som stedfortræder efter § 15 i lov om kommunernes styrelse ved en borgerrepræsentants forfald i op til én måned uden at udtræde som medlem af eller suppleant til lokaludvalget. Ministeriet bemærkede i den forbindelse, at varede stedfortræderindkaldelsen længere, måtte medlemmet eller suppleanten udtræde af lokaludvalget.
4. Økonomi- og Indenrigsministeriet godkendte med en række ændringer bestemmelser i regulativet om, at lokaludvalgsmedlemmerne skulle have bopæl i den bydel, som lokaludvalget var placeret i, og for to bydeles vedkommende tillige i det område, som lokaludvalget var placeret i.
5. Københavns Kommune havde oplyst, at der som alternativ til det nye krav om, at lokalrådsmedlemmer, der repræsenterede lokale foreninger mv., skulle have bopæl i kommunen, ønskedes stillet krav om, at de pågældende skulle have “væsentlige og dokumenterede interesser i lokalområdet”.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse var det uklart, hvad der lå i kriteriet “væsentlige og dokumenterede interesser i lokalområdet”, når det samtidig var således, at de pågældende som hidtil skal repræsentere lokale foreninger mv. På den baggrund kunne ministeriet ikke godkende, at dette kriterium anvendtes som kriterium for medlemskab af lokaludvalg. Ministeriet kunne godt godkende kravet om, at de pågældende medlemmer skal have bopæl i kommunen, idet dette er et klart kriterium. Alternativt kunne ministeriet godkende, at der for de pågældende medlemmers vedkommende ikke stilledes bopælskrav, når det som hidtil var et krav, at medlemmerne repræsenterede en lokal forening m.v.
6. Københavns Kommune havde oplyst, at man fremover ønskede, at opstillingsmøderne ikke skulle være bundet til at anvende det forslag til fordelingsliste for interessegrupper på opstillingsmødet, som var indeholdt i bilag i til de gældende lokaludvalgsregulativer. Dette skyldtes blandt andet, at det beroede på lokale forhold, hvilke interessegrupper der var repræsenterede i den enkelte bydel og det enkelte område. Praksis de fleste steder var, at det afgående lokaludvalg udarbejdede et forslag til fordeling på interessegrupper.
Økonomi- og Indenrigsministeriet fandt, at der for at sikre et klart udgangspunkt for beslutningen om fordelingslisten over interessegrupper var behov for at angive, hvilket forslag til fordelingslisten opstillingsmødets forhandling skulle tage udgangspunkt i, og at dette måtte ske i lokaludvalgsregulativet. Ministeriet havde ikke bemærkninger til, at der toges udgangspunkt i et forslag udarbejdet af det afgående lokaludvalg, der på denne måde kunne tage højde for lokale forskelle. Ministeriet fandt dog, at der også i tilfælde, hvor det afgående lokaludvalg ikke udarbejdede et forslag til fordelingsliste, skulle være et forslag, som kunne danne grundlag for behandlingen på opstillingsmødet.
7. Økonomi- og Indenrigsministeriet godkendte med en række ændringer en bestemmelse i regulativet om, at der skulle vælges en første næstformand til at fungere i formandens forfald og en anden næstformand til at fungere, når både formanden og første næstformand havde forfald, jf. den tilsvarende formulering i § 6, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.
8. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste, at det ifølge forarbejderne til bestemmelsen i § 65 d i lov om kommunernes styrelse ved ministeriets godkendelse af lokaludvalgsregulativer vil blive påset, at der fastsættes en bestemmelse om standsningsret svarende til den, som gælder for udvalgsmedlemmer efter lovens § 23. Dog skal kommunalbestyrelsen, når den får sagen forelagt, kunne beslutte at sende den til afgørelse i lokaludvalget. Ministeriet henviste til den daværende indenrigsministers besvarelse af 16. februar 1994 af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Kommunaludvalg (L 175— bilag 1).
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at der efter § 23 i lov om kommunernes styrelse ikke kunne stilles krav om, at et udvalgsmedlem, der ønskede at anvende sin standsningsret, begrundede eller motiverede dette. Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne derfor ikke godkende, at anvendelsen af standsningsretten skulle begrundes, for at en sag skulle indbringes for Borgerrepræsentationen. Dette ville være et indgreb i den mindretalsbeskyttelse, som standsningsretten skulle yde det enkelte medlem.
Københavns Kommune havde oplyst, at tilføjelsen om begrundelse havde baggrund i, at sager nogle gange fremsendtes til Borgerrepræsentationens afgørelse uden, at det fremgik, hvad der lå bag. Dette kunne vanskeliggøre behandlingen af sagen i Borgerrepræsentationen.
På den baggrund kunne Økonomi- og Indenrigsministeriet godkende, at det fastsattes i regulativet, at begrundelse af erklæringen ikke var en betingelse for, at medlemmet kunne kræve sagen indbragt for Borgerrepræsentationen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet tilføjede, at det i alle tilfælde ville stå det pågældende medlem frit for at fremsende en begrundelse for anvendelsen af standsningsretten til Borgerrepræsentationen. I tilfælde, hvor medlemmet havde stemt imod lokaludvalgets beslutning, ville vedkommende endvidere kunne forlange at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen.
9. Københavns Kommune havde oplyst, at alle lokaludvalg havde nedsat et antal arbejdsgrupper til at forberede lokaludvalgenes møder. Visse arbejdsgrupper nedsattes, når de nye lokaludvalg havde konstitueret sig, og fungerede i hele lokaludvalgets funktionsperiode.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at lokaludvalg ikke kunne delegere beslutninger til andre udvalg eller oprette eget økonomiudvalg eller stående udvalg, idet dette kræver udtrykkeligt lovhjemmel. Ministeriet henviste til den daværende indenrigsministers besvarelse af 16. februar 1994 af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Kommunaludvalg (L 175 — bilag 1). Af besvarelsen fremgår endvidere bl.a. følgende:
“Derimod kan lokaludvalgene uformelt nedsætte ad hoc udvalg med forberedende eller rådgivende funktioner.”
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at nedsættelse af rådgivende eller forberedende udvalg mv. ikke behøvede at være hjemlet i lokalrådsregulativet, men Økonomi- og Indenrigsministeriet fandt ikke, at der var noget til hinder for, at det fremgik heraf, at udvalgene kunne nedsættes. Uagtet formuleringen af den nævnte besvarelse til Folketinget var det endvidere ministeriets opfattelse, at lokaludvalgene kunne nedsætte udvalg, som fungerede i hele valgperioden, blot de alene havde forberedende eller rådgivende funktioner.
Ministeriet fandt heller ikke, at der var noget til hinder for, at Borgerrepræsentationen ved regulativet kunne beslutte at begrænse medlemskredsen i de arbejdsgrupper, der udarbejder indstillinger til lokaludvalgets fordeling af puljemidler, til dettes medlemmer og suppleanter.
10. Økonomi- og Indenrigsministeriet godkendte endelig en affattelse af § 8, stk. 4 og 5, i udkastet til lokaludvalgsregulativ, der var i overensstemmelse med de ved lovforslag nr. L 25/2013 foreslåede ændringer af § 8, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse, forudsat at lovforslaget vedtoges med det foreliggende indhold.
Efter afsendelse af ministeriets brev vedtoges lovforslagets ændringer af § 8, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse af Folketinget, jf. lov nr. 1470 af 17. december 2013.
Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 4. november 2013 til Københavns Kommune
- Kommunaljura, sagsnr. 2012-00535