En kommune rettede henvendelse til Økonomi-og Indenrigsministeriet med spørgsmål om den organisatoriske placering af medarbejdere, der udførte borgerrådgivningsopgaver inden for rammerne af en borgerrådgivningsfunktion, der var organiseret efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse.
Ministeriet fandt anledning til generelt at udtale sig om 1) hvorvidt medarbejdere, der udførte borgerrådgivning efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse, fysisk og organisatorisk kunne placeres som en del af den øvrige kommunale administration og dermed under ledelse af en chef i denne administration og 2) hvorvidt sådanne medarbejdere tillige kunne varetage andre funktioner som medarbejdere i den kommunale administration.
1) Fysisk og organisatorisk placering
Ministeriet udtalte bl.a. at det fremgik af lovbemærkningerne til § 65 e i lov om kommunernes styrelse, at organiseringen af borgerrådgiverfunktionen, hvorved såvel den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der vedrørte borgerrådgiverfunktionen, som den øverste daglige ledelse vedrørende funktionen henhørte under kommunalbestyrelsen, ikke var til hinder for, at kommunalbestyrelsen delegerede den øverste daglige ledelse vedrørende borgerrådgiverfunktionen til en chef i den kommunale administration. Denne chefs daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen ville i givet fald omfatte – svarende til borgmesterens øverste daglige ledelse af den øvrige administration – formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen. Ledelsen ville derimod ikke omfatte – ligeledes svarende til, hvad der gjaldt for borgmesterens ledelse – nogen kompetence med hensyn til indholdet af de sager, som borgerrådgiverfunktionen behandlede, og vedkommende chef ville således ikke have nogen instruktionsbeføjelse over for medarbejdere i borgerrådgiverfunktionen i denne henseende.
Det anførte indebar ifølge ministeriet, at medarbejdere, der udførte borgerrådgivning efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse, organisatorisk kunne placeres som en del af den øvrige kommunale administration ledet af en kommunal chef, til hvem kommunalbestyrelsen havde delegeret den øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen. Det skulle ifølge ministeriet blot i den forbindelse respekteres, at vedkommende chef i denne henseende ikke refererede til borgmesteren, men til kommunalbestyrelsen, og at vedkommendes daglige ledelse alene omfattede de formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen og ikke indebar nogen instruktionsbeføjelse med hensyn til indholdet af de sager, der blev behandlet i borgerrådgiverfunktionen.
Ministeriet udtalte endelig, at § 65 e i lov om kommunernes styrelse ikke regulerede den fysiske placering af en borgerrådgiverfunktion organiseret efter bestemmelsen, og at der derfor heller ikke var noget til hinder for, at medarbejdere i en sådan funktion fysisk kunne placeres sammen med den øvrige kommunale administration eller en del heraf.
2) Varetagelse af andre opgaver
Ministeriet udtalte bl.a. at § 65 e i lov om kommunernes styrelse havde til formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at etablere en funktion, hvis rådgivning og vejledning af borgerne i de kommunale sager og hvis tilsyn med administrationen ikke indgik som en del af de øvrige opgaver i den kommunale administration, som var underlagt de stående udvalgs beslutninger, og som – for så vidt angår de formelle forhold – var underlagt borgmesterens øverste daglige ledelse.
Dette formål blev ifølge ministeriet tilgodeset ved, at borgerrådgiverfunktionen refererede direkte til kommunalbestyrelsen. Herved blev eksempelvis givet mulighed for, at borgerrådgiverens orientering af kommunalbestyrelsen om forhold vedrørende sagsbehandlingen i kommunen altid havde det indhold, som borgerrådgiveren ønskede, at den skulle have, idet udvalgene, borgmesteren eller den øvrige forvaltning som udgangspunkt ikke kunne øve indflydelse herpå. Denne særlige organisering af borgerrådgiverfunktionen forudsatte ifølge ministeriet en klar afgrænsning af, hvilke opgaver borgerrådgiverfunktionen kunne varetage, så funktionen ikke greb ind i udvalgenes og dermed i den øvrige administrations opgaver.
På den baggrund var det ministeriets opfattelse, at det ikke ville være i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse, hvis ansatte i en borgerrådgiverfunktion organiseret efter lovens § 65 e tillige varetog andre kommunale opgaver, dvs. opgaver, der henhørte under de stående udvalg og borgmesterens øverste daglige ledelse.
Ministeriet lagde herved vægt på, at dette ville kunne give anledning til usikkerhed om, i hvilken egenskab vedkommende medarbejder varetog en given opgave, dvs. om dette skete i vedkommendes egenskab af borgerrådgiver med direkte reference til kommunalbestyrelsen, eller om det skete i vedkommendes egenskab af medarbejder i den øvrige kommunale administration med reference i første omgang til sin chef i den kommunale administration og i anden omgang til vedkommende stående udvalg. Det ville ifølge ministeriet kunne være uklart, i hvilket omfang vedkommende varetog borgerrådgiveropgaver begrænset efter § 65 e, stk. 4, eller andre opgaver, herunder f.eks. behandling af klager fra borgerne på vegne af det udvalg, der over for kommunalbestyrelsen var ansvarligt for vedkommende opgaveområde.
Endvidere ville det vil efter ministeriets opfattelse efter omstændighederne kunne svække mulighederne for, at borgerrådgiverfunktionen kunne forelægge kommunalbestyrelsen oplysninger uafhængigt af udvalgene og den øvrige administration, hvis de medarbejdere, der varetog borgerrådgiverfunktionen, tillige varetog andre kommunale opgaver, i hvilken forbindelse de var undergivet administrationens og vedkommende stående udvalgs indholdsmæssige ledelse.
Brev af 13. september 2013 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til en kommune
- Kommunaljura, j.nr. 2013-09180 og 2014-4239