1. En bank havde rettet henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende
kommunernes adgang til at anbringe midler i pengeinstitutter eller i erhvervsobligationer samt, om kommuner har adgang til at placere midler i obligationer udstedt af DSB.
2. Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at det følger af § 44 i lov om kommunernes styrelse, at kommuner kan placere likvide midler i blandt andet pengeinstitutter. Det antages, at midler kan anbringes i udenlandske pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder i et EU-land. Det er forudsat, at kommunens midler forefindes i dansk valuta.
Der er ikke herudover knyttet betingelser til kommuners placering af midler i pengeinstitutter. Det er således ikke en betingelse, at beløbet holdes inden for rammerne af den statsgaranterede indskydergaranti.
Der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at en kommune kan anbringe sine midler i en obligation:
For det første skal der være tale om en obligation i § 44´s forstand. Efter ministeriets praksis omfatter udtrykket ”obligationer” i § 44 statsobligationer og almindelige realkreditobligationer, hvorimod erhvervsobligationer – idet kreditrisikoen herved adskiller sig fra stats- og realkreditobligationer – ikke anses som en obligation i § 44´s forstand.
For det andet skal en fond kunne anbringe sine midler i en obligation af den pågældende art. Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler indeholder visse krav til de obligationer, som fonde kan investere i, jf. nærmere den nævnte anbringelsesbekendtgørelses §§ 5 og 6.
Det bemærkes, at den kvantitative begrænsning vedrørende anbringelse af fondes midler, der følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, ikke finder anvendelse ved vurderingen af, hvorledes en kommune kan anbringe midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant.
Det fremgår af anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. § 6, stk. 2, og er udstedt i et af de i § 6, stk. 2, nævnte landes møntenhed.
Anbringelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, regulerer således nærmere de krav, der er til det regulerede marked, hvor obligationerne handles, samt den møntenhed, som obligationerne skal være udstedt i.
Der stilles ikke ud over det ovenfor anførte krav til kommuners placering i henholdsvis pengeinstitut, henholdsvis obligationer af midler, der ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant.
Kommuner har imidlertid generelt en forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt. Dette indebærer efter ministeriets opfattelse blandt andet en forpligtelse til efter omstændighederne at tage skridt til at søge alternativ placering af kommunale midler, hvis der foreligger oplysninger om, at den pågældende placering – uanset at den ligger inden for lovgivningens rammer – indebærer en konkret risiko for tab af kommunale midler.
3. Hvad angår spørgsmålet om kommuners adgang til at placere midler i nogle nærmere bestemte obligationer udstedt af DSB havde Finanstilsynet udtalt over for ministeriet, at kreditrisikoen for de omhandlede obligationer udstedt af DSB ikke kunne sidestilles med statsobligationer eller realkreditobligationer, og at kreditrisikoen for de omhandlede obligationer fortsat ikke ville kunne sidestilles med statsobligationer eller realkreditobligationer, selv om obligationen skulle handles på et reguleret marked.
Civilstyrelsen havde udtalt, at Civilstyrelsen havde forstået sagens oplysninger således, at den pågældende obligation var et struktureret produkt, at strukturerede produkter ikke var omfattet af anbringelsesbekendtgørelsens §§ 5-14, og at Civilstyrelsen ikke fandt grundlag for generelt at meddele dispensation til anbringelse af midler i strukturerede produkter.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at kommuner – allerede fordi en fond ikke ville kunne anbringe midler i en obligation af den pågældende art – ikke lovligt ville kunne placere midler i den omhandlede obligation udstedt af DSB, jf. herved de under pkt. 2 nævnte betingelser, der skal være opfyldt for, at en kommune kan anbringe sine midler i en obligation.
Økonomi- og Indenrigsministeriet havde herved lagt til grund, at de omhandlede obligationer ikke var omfattet af de værdipapirer, som anbringelsesbekendtgørelsen gav fonde mulighed for investering i.
Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 1. februar 2013
- j.nr. 2012-00281